Østre Landsrets afgørelse
Efter valg af referenceperioden optælles samtlige dage i perioden, der herefter deles med faktor 7 (svarende til antal dage pr. uge).
Herefter opgøres det registrerede timeforbrug.
Efter loven skal perioder med årlig betalt ferie og perioder med sygeorlov ikke medtages eller være neutrale i beregningen af gennemsnittet.
Østre Landsret anfører, at da arbejdstageren på søgnehelligdage (Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. påskedag m.fl.) samt feriefridage og under frihed til f.eks. læge- og tandlægebesøg, der var tilladt i arbejdstiden, ikke har stået til arbejdsgiverens rådighed, og da perioderne i øvrigt har lighed med de nævnte ferie- og sygeperioder, skal der også ske fradrag for disse perioder.
Samtlige disse fraværstimer fratrækkes det registrerede antal arbejdstimer. Da reduktionen skal være neutral for beregningen, skal der herefter ske en forholdsmæssig reduktion i antallet af 7 dages perioder med den samme brøkdel, som det samlede antal timer excl. ferie- og sygdomsfravær m.v. delt med det samlede antal timer incl. ferie- og sygdomsfravær m.v.
Konkret forelå der herefter i sagen en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 50,36 timer svarende til en overskridelse af 48 timers grænsen med 2 timer og 20 minutter pr. uge. På den baggrund fandt Østre Landsret det passende at fastsætte godtgørelsen til 1 måneds løn eller kr. 36.000.