Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er knap hver tiende dansker blevet mobbet på arbejdspladsen. Konsekvenserne viser sig i form af markant højere sygefravær og i alvorlige tilfælde decideret invalidering.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er tilfreds med, at regeringen sætter fokus på problemer med mobning, men de anonyme tip til Arbejdstilsynet vækker ikke begejstring.
Annie Høegh, lektor i psykologi ved Københavns Universitet, roser ministeren for at sætte fokus på problemet.
»Det er en start, men det er bare ikke nok. Hvis man skal mobning på arbejdspladser til livs, så skal man ud på de enkelte arbejdspladser og lave handleplaner,« siger hun.