Arbejdsgivere går fri for straf
Arbejdstilsynet har fra den 28. april 2006, hvor loven trådte i kraft, til den 1. oktober 2009 gennemgået 82 domme, der tager stilling til arbejdsgiverens strafansvar. Arbejdsgiverne er blevet frifundet i 16 sager, og er blevet fundet skyldig i 66. I langt størstedelen af de sager, hvor arbejdsgiveren er blevet frifundet skyldes det, at arbejdsgiveren har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
- Jeg er glad for, at arbejdsgivere ikke længere kan straffes, når de til punkt og prikke har fulgt reglerne. Og de arbejdsgivere, som ikke har styr på arbejdsmiljøet, bliver fortsat straffet. Det viser erfaringerne med de nu fire år gamle regler, siger Inger Støjberg.
- Regeringen har med de her regler fået rettet op på den skævhed, som tidligere var i arbejdsmiljøloven. Jeg hæfter mig også ved, at Rigsadvokaten er enig i, at reglerne fungerer i praksis, siger Inger Støjberg.
Lovændringen betød også, at ansatte kan idømmes en højere bøde, hvis de groft eller forsætligt overtræder arbejdsmiljøreglerne på trods af, at arbejdsgiveren har gjort alt for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Formålet er, at ansatte bliver mere bevidste om, at de også bærer en del af ansvaret for et godt arbejdsmiljø.
I redegørelsen har man set på domme på området, ligesom redegørelsen beskriver de forskellige aktørers erfaringer med de nye regler. Og ud over Beskæftigelsesministeriets vurdering indeholder redegørelsen også vurderinger af de nye regler fra de myndigheder og organisationer, der blev hørt, da lovforslaget i sin tid blev behandlet.
Konklusionen er, at ændringen af arbejdsmiljøloven virker efter hensigten. Rigsadvokaten har fx oplyst, at lovgivningen og behandlingen af den type sager i retten sjældent giver problemer, og at reglerne i praksis synes at fungere efter hensigten. Arbejdstilsynet har også positive erfaringer med at arbejde efter de nye regler.
Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdsgiveren ikke har gjort alt, beskriver Arbejdstilsynet i politianmeldelsen, hvorfor reglen om straffrihed ikke skal bruges. Den fremgangsmåde sikrer dels, at Arbejdstilsynet systematisk vurderer arbejdsgivers begrænsede strafansvar i alle sager, dels at anklagemyndigheden får det bedst mulige grundlag at vurdere sagerne ud fra.
Apropos Kommunikation ApS
