APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Love, regler, vejledninger og aftaler

Love, regler, vejledninger og aftaler

Arbejdsmiljøloven indeholder de generelle bestemmelser om arbejdsmiljøet. Loven bliver uddybet i bekendtgørelser og på baggrund af bekendtgørelserne bliver der udarbejdet vejledninger og materialer.

Loven
Arbejdsmiljøloven er en rammelov, der giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at udforme nærmere retningslinjer. Retningslinjerne bliver som regel aftalt i et samarbejde med arbejdsmarkedets parter og bliver udsendt som bekendtgørelser.

Love er vedtaget af Folketinget og er reglernes øverste niveau. Lovene bliver blandt andet vedtaget på baggrund af EU-direktiver og forordninger.

Bekendtgørelser
Loven bliver uddybet i bekendtgørelser. Bekendtgørelser indeholder forskrifter, som borgerne er forpligtet til at rette sig efter.

De bliver ofte udstedt på baggrund af en lov, hvor ministeren fx bemyndiges til at udforme de nærmere retningslinier for en bestemt problemstilling. På den måde undgår man, at Folketinget skal tage stilling til meget konkrete tekniske ting.


Man undgår også at lave et lovforslag, der skal igennem tre behandlinger i Folketinget, selv om det kun er en lille ting – eksempelvis en beløbsgrænse – der skal ændres.

Bekendtgørelserne er ordnet både alfabetisk og efter emner. Hvis en bekendtgørelse senere er ændret, har Arbejdstilsynet skrevet ændringen ind i teksten

 

Vejledninger
At-vejledningerne orienterer om, hvordan virksomhederne kan leve op til reglerne i arbejdsmiljøloven og i bekendtgørelserne. Der er ca. 150 At-vejledninger om alt fra akustik til velfærdsforanstaltninger. Mange af At-vejledningerne indledes med et resumé, så du hurtigt kan se, om vejledningen er relevant for dig og din virksomhed

 




Tilmelding til nyhedsbrev