APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Arbejdstid og hviletid

Fakta om hviletidsbestemmelserne

Danmark har ingen generel lov om arbejdstid. Arbejdstiden fastsættes i ansættelseskontrakten, som hviler på en overenskomst eller en lokalaftale.

Der er dog tre lovfaste regler om arbejdstid - som du skal være opmærksom på:
  • 11 timers reglen,
  • Reglen om et ugentlig fridøgn og
  • 48 timers reglen.
11 timers hvileperiode

Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

  • Som udgangspunkt skal arbejdstiden tilrettelægges således, at de ansatte får en sammenhængende hvileperiode på mindst 11 timer inden for hver periode på 24 timer. Det vil sige, at hvis arbejdsdagen fx slutter kl. 22.00, så kan man først møde på arbejde igen næste dag kl. 09.00. Og hvis arbejdsdagen først slutter kl. 24.00, så kan man først møde næste dag kl. 11.00.
  • Det kan beregnes, om forholdene er lovlige, hvis man tegner en tidslinje og fra et tidspunkt inden for arbejdstiden regner 24 timer tilbage, idet der inden for denne periode skal være 11 timers sammenhængende hvil.

Natarbejde

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har desuden en række anbefalinger, som er skrevet ind i nogle overenskomster: 

  • Højst tre nattevagter i træk
  • Højst 9 timer ad gangen
  • Mindst 11 timer mellem to vagter

Fra 1. oktober 2024 må gravide højst have én nattevagt om ugen, og hvis virksomheden ikke kan finde andre arbejdstider, har medarbejderen ret til fri med løn. Det gælder, uanset om den gravide medarbejder er omfattet af en overenskomst eller ej

En natarbejder må ikke arbejde mere end otte timer pr. 24 timer i gennemsnit.

​Virksomheden skal tilbyde årlig helbredskontrol til natarbejderne.

  • Det er obligatorisk for natarbejderen at gennemføre helbredskontrollen mindst hvert andet år.  
  • For natarbejdere på 50+ år anvendes der en udvidet helbredskontrol. 
  • Der skal gennemføres en årlig APV, der er særligt rettet mod natarbejde

Dispensation for 11 timers reglen

  • 11 timers reglen er en regel om hviletid, som gælder for alle medarbejdere i Danmark.
  • Den sikrer, at medarbejderne har krav på 11 timers sammenhængende hvil, inden for en periode på 24 timer.
  • Det vil altså sige, at en medarbejder/ ansat ikke må arbejde mere end 13 timer i træk.

Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

  • Dette betyder, at fra det tidspunkt, hvorfra arbejdstiden beregnes, skal der gives 11 sammenhængende timers hvil, når man regner 24 timer tilbage.

  • Det kan beregnes, om forholdene er lovlige, hvis man tegner en tidslinje og fra et tidspunkt inden for arbejdstiden regner 24 timer tilbage, idet der inden for denne periode skal være 11 timers sammenhængende hvil.

48 timer
Det er arbejdsgiverens ansvar, at sikre at den den ansattes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, så arbejdstiden ikke overstiger 48 timer.
Som arbejdsgiver skal du være opmærksom på, at overarbejde indgår fuldt ud ved beregningen af arbejdstiden.
Praksis fra EU-domstolen indgår vagtperioder, hvor lønmodtageren fysisk skal være til stede, men ikke udfører arbejde. Denne tid indgår fuldt ud ved beregningen af den ansattes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid.

Bemærk desuden at den gennemsnitlige arbejdstid i løbet af en 7-dagesperiode beregnet over en periode på fire måneder ikke må overstige 48 timer inkl. overarbejde.

Tilmelding til nyhedsbrev