27. april 2009
2. Den nye basismodel
a. Alle virksomheder får mulighed for at organisere arbejdsmiljøsamarbejdet, så det passer til virksomhedens øvrige struktur og opgaver med udgangspunkt i et nærhedsprincip. Der ændres ikke ved de nuværende grænser, hvor man skal organisere samarbejdet formelt, når der er ti ansatte.
b. I virksomheder med 10 til 34 ansatte skal samarbejdet organiseres i ét formelt organ, med en eller flere udpegede ledere og en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter valgt af og blandt de ansatte. Både det strategiske og det operationelle arbejdsmiljøsamarbejde varetages i dette ene organ.
c. På virksomheder med 35 eller flere ansatte etableres samarbejdet i to eller flere formelle organer. Der arbejdes på to niveauer, hhv. operationelt gruppeniveau og strategisk udvalgsniveau. I disse virksomheder er der mulighed for, at der kan etableres flere niveauer. Hvor der er flere organer eller flere repræsentanter på operationelt niveau, skal disse have mulighed for at koordinere deres samarbejde – også i forhold til det strategiske niveau. Det betyder derfor i praksis, at der nu etableres en ret for de valgte repræsentanter til at mødes på tværs, som en del af den fornødne tid til arbejdet.
3. Kompetenceudvikling
a. Når ændringerne træder i kraft bliver arbejdsmiljø-grunduddannelsen på 3 dage – i modsætning til i dag, hvor den er på 5 dage - med undtagelse af kontor/finans-området, hvor den er nedsat til 4 dage. Basisuddannelsen skal fremover fortsat være en metodeuddannelse med en praktisk opgave. Basisuddannelsen skal være gennemført inden for 3 måneder efter valget for både valgte og udpegede medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen.
b. Derudover skal medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen have tilbudt 2 dages uddannelse inden for de efterfølgende 9 måneder. Samler set modtager medlemmerne dermed i alt 5 dages uddannelse inden for det første år efter valget.
c. Som noget helt nyt skal de herefter tilbydes 1½ dags efteruddannelse hvert år. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en kompetenceplan for den enkelte arbejdsmiljørepræsentant og leder i arbejdsmiljøorganisationen.
b. Som led i aftalt organisering af arbejdsmiljøsamarbejdet (eks en MED-aftale) skal der fremover tages stilling til formålet med samarbejdet, målsætninger, målopfyldelse og evt. krav til dokumentation heraf. Formålet med den ændrede organisering er som hidtil at styrke og effektivisere virksomhedens arbejdsmiljøindsats. Parterne bør i aftalerne forholde sig til organiseringen, fx antal fora og niveauer, antal repræsentanter og deres arbejdsmåde, tværgående organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø mellem flere arbejdsgivere. m.v.
c. Det anbefales, at der i det kommende regelsæt skabes mulighed for, at der kan indgås aftale om en tværgående organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø mellem flere driftsmæssige forbundne arbejdsgivere, eksempelvis mellem kommuner/regioner og selvejende institutioner med hvilke kommunen/regionen har indgået driftsoverenskomst.