APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
10 gode råd om stress og ferie

10 gode råd om stress og ferie

 
1. Brug ferien til at slappe af og til at komme væk fra hverdagen og arbejdet.

2. Hold mindst to ugers sammenhængende ferie. Gerne mere.
 
3. Afstem forventningerne hjemmefra for ALLE rejsedeltagerne, også børnene.

4. Drop alle hektiske udflugter. Lav højst noget hver anden dag. Slap af de fleste dage. Hold børnene glade, så får alle en god ferie.

5. Hvis I ønsker at opleve mange forskellige ting, så hold en tilsvarende lang ferie. Eller gem noget til næste gang.

6. Vær 100 % nærværende på ferien. Både overfor rejsedeltagerne og stedet.

7. Lad mobiltelefonen blive hjemme. Indtal en besked, om at du er på ferie, og hvem de ellers kan henvende sig til.

8. Gå IKKE på internettet. Heller ikke for "blot" at checke for e-mails. Sæt autosvar på e-mailen, om at du er på ferie.

9. Hvis du virkelig ER uundværlig på arbejdet, så aftal på forhånd i hvilke tilfælde og hvornår du kan kontaktes. Lad familien kende aftalen.

10. Vid, at du bliver en bedre chef/medarbejder/kollega, ved at du kommer HELT væk fra dit arbejde i mindste to uger, da du får mere energi og overblik bagefter.
 
Jo mere stresset du er, jo mere fredelig en ferie har du brug for. Du skal måske bruge den første uge til at ”geare ned”.

Det er godt med fysisk aktivitet (cykelture, gåture o.l.), men IKKE noget, der giver spænding, udfordringer e.l., da du så ikke kommer af med stresshormonerne.

Du skylder dig selv, din familie og dit arbejdet, at ”geare ned” på din ferie, så du bliver fyldt med overskud, kreativitet og bagefter kan se tingene i et nyt perspektiv.

Tag nogle gode bøger med på din ferie, gerne nogle af dem, som duburde have læst siden din sidsteferie.



Relaterede sider:

Tilmelding til nyhedsbrev