APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Arbejdsmiljøloven

Arbejdsmiljøloven

Love i Danmark er enten præceptive eller deklaratoriske. 

Arbejdsmiljøloven er en præceptiv lov. 
Mange er ikke klar over, at arbejdsmiljøloven er en præceptiv lov og kan ikke fraviges i virksomhederne. En præceptiv lov er forpligtende og skal overholdes og reglerne kan ikke gradbøjes.
 

En lovs ydre form er bygget op som kapitler, paragraffer og stykker.
En lov er en regel, der er fastsat af folketinget. En lov er gældende for borgerne, og den kan skabe både rettigheder og pligter. Før en lov kan blive gældende for borgerne, skal den igennem tre behandlinger i folketinget. Derefter skal den godkendes og underskrives af dronningen for endeligt at blive offentliggjort i Lovtidende A. Først da er loven gældende for borgerne. Når endelig et lovforslag er blevet til en lov gælder det, at dens regler skal overholdes og efterleves af borgerne.

Love kan laves til at gælde på alle mulige tænkelige områder, sålænge de ikke kommer i strid med grundloven.

Om Arbejdsmiljøloven i Danmark

 
Arbejdsmiljøloven finder man de generelle bestemmelser om arbejdsmiljøet. Loven omfatter pligter for såvel arbejdsgivere som arbejdstagere på arbejdsmiljøområdet.
Loven har karakter af en rammelov, hvilket betyder, at bestemmelserne om de materielle krav til arbejdsmiljøets sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold består i generelt affattede forsvarlighedsbestemmelser.
I medfør af arbejdsmiljøloven er der derfor udstedt en række bekendtgørelser, der skal tjene til at udfylde lovens generelle og brede forsvarlighedsbestemmelser.
 
Sikkert arbejdsmiljø
Formålet med arbejdsmiljøloven er dels at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, og dels at skabe grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet.
 
Pligter og ansvar

I arbejdsmiljøloven er der en opregning af, hvem der har pligter og ansvar efter loven. Det er hovedsagelig arbejdsgiveren (virksomheden), der har pligter.

Hvis pligterne bliver tilsidesat, kan der blive pålagt et strafansvar efter arbejdsmiljølovens straffebestemmelser.




Tilmelding til nyhedsbrev