APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Den nuværende arbejdsmiljølov (AM-lov) blev ændret i oktober 2010. I 2013 fik AM-loven tilføjet også til at omhandle det psykiske arbejdsmiljø.
Nu er AM-loven på vej med en ny opdatering på mange områder startende i 2020.
Arbejdsmiljøloven (AM-loven) er en rammelov, der indeholder de generelle bestemmelser for arbejdsmiljøet på danske arbejdspladser, og har på den måde til formål at beskytte de ansatte, og skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøloven omfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø (2013). Det vil sige, at nu dækker loven alle områder på arbejdspladsen - lige fra krænkende handlinger herunder mobning og sexchikane, til tunge løft og kontorindretning. Arbejdsmiljølovens (AM-lovens) regler medfører pligter for arbejdsgiveren, der er bindende - det vil sige, at det kan medføre straf, hvis AM-loven ikke overholdes.
AM-loven tilstræbes at skabe;
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet
Grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.
AM-loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø (Dette blev tilføjet i 2013).
En bekendtgørelse følger en lov.
Når folketinget vedtager en lov får den pågældende minister bemyndigelse til at fastsætte nærmer regler på området. Disse nærmere regler kaldes en bekendtgørelse. Det er ministerens ansvar, at bekendtgørelsen har hjemmel i loven. Bekendtgørelsen har samme funktion som en lov og gælder for de samme som loven, dvs. både myndigheder og borgere. Derfor skal bekendtgørelsen også offentliggøres inden den træder i kraft, hvilket sker i lovtidende A.