APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Arbejdsgiverens ansvar

Arbejdsgiverns ansvar jævnfør arbejdsmiljøloven


Arbejdsgiveren er ejer af virksomheden, og vil være den som står opført hos Skat som ejer af virksomhedens CVR/ SE nr. (f.eks administrerende direktør eller kommunaldirektør) disse er ikke forpligtet til at deltage i sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse. 

På den anden side kan de have nytte af uddannelsen, især hvis de varetager arbejdslederens funktion i arbejdsmiljøgruppen eller formandens opgaver i arbejdsmiljøudvalget.

En arbejdsgiver kan ikke i forhold til arbejdsmiljøloven fraskrive sig sit ansvar ved at "overdrage" eller delegere det til arbejdsledere eller medarbejdere. Heller ikke ved skriftlig at pålægge dem ansvaret.

 

Arbejdsgiveres pligter er reguleret nærmere i arbejdsmiljøloven og en række bekendtgørelser.


Arbejdsgivere har desuden en række generelle pligter efter loven.
Det drejer sig bl.a. om, at arbejdsgivere skal sørge for:

  • At sikkerheds- og sundhedsforholdene vurderes, og at de nødvendige foranstaltninger træffes (APV)
  • At der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres forsvarligt
  • At give de ansatte oplysninger om ulykkes- og sygdomsfarer
  • At de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde
  • At samarbejde med arbejdsledere og øvrige ansatte om sikkerhed og sundhed
  • At gøre arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter bekendt med afgørelser fra Arbejdstilsynet.
  • Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Det gælder både i forhold til arbejdsstedets indretning og arbejdets udførelse, herunder brug af kemiske produkter og tekniske hjælpemidler.
  • Det er også arbejdsgiveren, der har ansvaret for at samarbejdet om arbejdsmiljø finder sted. I virksomheder med 10 eller flere ansatte skal samarbejdet foregå i en arbejdsmiljøorganisation (AMO). En AMO består af et antal arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere samt arbejdsgiveren, der er formand.
  • Arbejdsgiveren skal sørge for, at hver enkelt ansat, uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.

  • Der skal gives oplysninger om de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, herunder om arbejdsmedicinske  undersøgelser, den ansatte har adgang til.

  • Oplæring og instruktion skal navnlig ske i forbindelse med ansættelsen, forflyttelse eller ændring af arbejdsopgaverne,
    indførelse eller ændring af arbejdsudstyr, og indførelse af ny teknologi. 

  • Arbejdsgiveren afholder eventuelle udgifter til  oplæring, som skal foregå i arbejdstiden.

  • Arbejdsgiveren skal sikre sig, at ansatte fra en fremmed virksomhed, der udfører arbejde på virksomheden, får passende instruktion om de sikkerheds- og sundhedsforhold på virksomheden, der har betydning for deres arbejde.

   

Arbejdsgiveren skal sørge for,

  1. at der udarbejdes arbejdsforskrifter for rengøring, reparation og vedligeholdelse i det omfang, det er nødvendigt, for at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt,
  2. at der træffes de nødvendige foranstaltninger i virksomheden vedrørende fysisk og psykisk førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering af de ansatte under hensyntagen til arbejdets art og virksomhedens størrelse. Om nødvendigt skal virksomheden indhente ekstern sagkyndig bistand, og
  3. at der udarbejdes beredskabs-, evakuerings- og øvelsesplaner, hvis der kan foreligge særlig risiko for udslip af sundhedsfarlige stoffer, eller hvis der kan foreligge særlig fare for brand, eksplosion, ulykker eller lignende.

Arbejdsgiveren udpeger de personer, der skal varetage iværksættelsen af foranstaltningerne og planerne efter stk. 1, nr. 2, og nr. 3, og de skal være fornødent oplært, udgøre et tilstrækkeligt antal, samt råde over passende materiel under hensyntagen til arbejdets art og virksomhedens størrelse. De ansatte i virksomheden skal underrettes om indholdet af de nævnte foranstaltninger og planer.




Relaterede sider:

Tilmelding til nyhedsbrev