100.000 danskere lever uden dagslys

Det er mørkt, når de går hjemmefra. Frokosten indtages i et mørkt baglokale. Og når de skal hjem, er den sidste smugle dagslys atter forsvundet.

Mere end 100.000 danskere, der står ved kassen i landets supermarkeder, lagerarbejdere og fabriksarbejdere, tilbringer hele vinteren i en dagligdag, hvor lysttofrør er den eneste lyskilde.

Direkte sundhedsskadeligt

Det er direkte sundhedsskadeligt, advarer læger. 
- Dagslys er utrolig afgørende for vores sundhed. For lidt dagslys mistænkes for at være årsag til depression og brystkræft, siger seniorforsker Åse Marie Hansen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Sammen med et hold af andre forskere er hun netop gået i gang med et forskningsprojekt, der skal afdække konsekvenserne for de mange tusinde danskere, der ikke har adgang til dagslys på jobbet.

Og hendes bekymring bakkes op af overlæge og lektor på Københavns Universitet Poul Jennum.

- Lys er forudsætningen for, at kroppen kan regulere vores døgnrytme. Derudover er det den suverænt stærkeste faktor for vores humørsvingninger i årets løb.

En bred målgruppe

Og det er en bred gruppe af arbejdsstyrken, der er målgruppe for forskningsprojektet.

Specialkonsulent i HK Handel Bjarne Petersen vurderer, at antallet er over 100.000 danskere.

- Jeg hører fra mange butiksansatte, at de er begyndt at gå i solarium og købe lamper til soveværelset med kunstigt sollys, fordi de mærker symptomerne på for lidt dagslys, siger han.

Men det er faktisk i strid med arbejdsmiljøloven, at de danske supermarkeder og indendørs arbejdspladser ikke sørger for, at deres medarbejdere får mulighed for at tilbringe tid i dagslys - en lov, der sjældent bliver håndhævet, lyder det fra Bjarne Petersen.

Hos Arbejdstilsynet forstår man frustrationen. Men de direkte konsekvenser ved manglende dagslys er svære at bevise, lyder det.