APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Ret til efteruddannelse om arbejdsmiljø

Nye regler om ret til efteruddannelse

for sikkerhedsrepræsentanter og ledere, der er medlem af en arbejdsmiljø/sikkerhedsgruppe fra 1. oktober 2010.

Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen har ret til efteruddannelse hvert år. Aftalen gennemføres i Lov 126 og får virkning fra 1. oktober 2010. Med loven gennemføres der samtidig en ændring af terminologien, så sikkerhedsrepræsentant fremover bliver til arbejdsmiljørepræsentant og sikkerhedsorganisationen ændres til arbejdsmiljøorganisationen.

Du har ret til efteruddannelse om arbejdsmiljø udover det lovpligtige arbejdsmiljøkursus på 22 timer.
 

Ud over den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse har arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsmiljøledere ret, men ikke pligt, til to dages supplerende uddannelse.
 

De to supplerende uddannelsesdage skal være gennemført inden for det første år, hvor medarbejderen er medlem af arbejdsmiljøorganisationen. Uddannelsen kan være generelt om arbejdsmiljø, eller kan handle om emner, der er relevante for arbejdsmiljøet på virksomheden, for eksempel ergonomi, psykisk arbejdsmiljø, arbejdsglæde eller lignende.


I det første funktionsår – det første år efter valg som arbejdsmiljørepræsentant eller udpegning som leder til arbejdsmiljøgruppen – gennemføres arbejdsmiljøuddannelsen. Et funktionsår er perioden fra den dato, hvor man blev valgt eller udpeget og et år frem.


Det nye er, at alle arbejdsmiljørepræsentanter og alle ledere, der er medlem af en arbejdsmiljøgruppe, har ret til 1½ dags efteruddannelse om arbejdsmiljø i hvert funktionsår efter det første år.

 
Hvis man eksempelvis er valgt som arbejdsmiljørepræsentant 1. september i et givet år, så har man ret til 1½ dags efteruddannelse hvert år.

 

Hvis du tilmelder 4 personer - deltager den 5 person gratis på kursetklik her
 

Riv en eller to dage ud af kalenderen og få en oplevelse ud over det sædvanlige i selskab: 

København den 7. juni 2018:
Ledelse, Lykke og leveregler    
Nils Villemoes, Hella Joof & Per Helge Sørensen (DJØF med LØGN)


København den 8. juni 2018:
Kickstart den gode trivselsspiral
  
Mikael Kamber, Peter Qvortrup Geisling​ & Chris MacDonald


Aarhus den 21. juni 2018:
Vi er bedst, når vi er glade, sunde og raske     

Peter Qvortrup Geisling, Mikael Kamber & Nils Villemoes

Aarhus den 22. juni 2018:
Kroppens signaler med et tvist af humor    

Niels Krøjgaard, Hella Joof & Per Helge Sørensen (DJØF med LØGN)

 
Der er ingen begrænsninger i, hvad efteruddannelsen kan anvendes til, og hvordan den skal gennemføres, med den klare forudsætning, at den skal handle om arbejdsmiljø og at den skal opfylde et behov for uddannelse hos den enkelte.


Behovet afklares gennem en kompetencevurdering af den enkelte. Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for, at der udarbejdes en kompetenceplan for den enkelte arbejdsmiljørepræsentant og leder i arbejdsmiljøorganisationen. Planen skal løbende opdateres i et samarbejde mellem arbejdsmiljørepræsentanten/lederen og arbejdsgiveren.



Relaterede sider:

Tilmelding til nyhedsbrev