APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
EU dom om transport til og fra arbejde

EU-dom om kørsel til første kunde og fra sidste kunde

EU-domstolen har for nylig afsagt en dom, som er relevant for medlemmer, der ikke har et fast arbejdssted og arbejder med kundebesøg.
Afsagt i oktober 2015

 

DOM C-266/14 (Tyco Integrated Security SL og Tyco Integrated Fire & Security Corporation Servicios SA mod Federació de Servicios Privados del sindicato Comisiones Obreras (CC.OO.).

Denne dom blev afsagt af EU-Domstolen i oktober 2015.

Hovedpunkterne i dommen er:

  • Transporttid mellem bopæl og kunde: EU-Domstolen fastslår, at transporttid fra hjemmet til den første kunde og fra den sidste kunde til hjemmet skal betragtes som arbejdstid. Dette betyder, at denne tid ikke kan anses som hviletid og dermed ikke medregnes i de 11 timers sammenhængende hvile.
  • Arbejdstid for medarbejdere uden fast arbejdssted: Dommen er særligt relevant for medarbejdere, der ikke har et fast eller sædvanligt arbejdssted, og derfor arbejder fra hjemmet.
  • Arbejdsgivers ansvar: Arbejdsgiveren skal sikre, at medarbejderne overholder arbejdstidsdirektivet, herunder reglerne om daglig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid.

EU-domstolen har afgjort, at kørsel fra hjemmet til første kunde og fra sidste kunde til hjemmet er arbejdstid. Dommen er afsagt med baggrund i arbejdstidsdirektivet, som er implementeret i den danske arbejdstidslov og arbejdsmiljøloven. Det følger af direktivet, at arbejdstagere skal have en minimumshvileperiode på 11 sammenhængende timer i en 24 timers periode, og at den maksimale, gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 48 timer.

Når der med dommen slås fast, at kørslen er arbejdstid, er det udtryk for, at kørslen ikke kan anses for hviletid og dermed ikke medregnes i de 11 timers sammenhængende hvile. Dommen vurderes dog ikke at kunne udstrækkes til også at have betydning for, om kørslen skal honoreres. 

Kørsel mellem hjemmet og et arbejdssted regnes ikke som arbejdstid, da afgørelsen kun er relevant, når der er tale om medarbejdere, der ikke længere har et arbejdssted at køre til og fra.

Betingelser for, at dommen kan have relevans
EU-dommen vurderes at være meget konkret, og det er vores opfattelse, at den kun har betydning for medarbejdere, der har tilsvarende arbejdsvilkår.

I dommen blev der lagt vægt på:

  • at arbejdsgiveren havde nedlagt medarbejdernes faste arbejdssted, så de var nødt til at arbejde fra hjemmet. Medarbejderne havde altså ikke længere et fast eller sædvanligt arbejdssted. Det er her relevant, at det var arbejdsgiverens beslutning og ikke et ønske fra medarbejderne
  • at kørslen til og fra første og sidste kunde blev anset for arbejdstid, dengang kørslen skete med udgangspunkt i arbejdsstedet. Eneste ændring var altså udgangspunktet for kørslen.
  • at medarbejderne arbejdede efter arbejdsgiverens instruks og anvisninger, idet arbejdsgiveren fastlagde deres arbejdsdag/kundebesøg og kunne ændre i disse i løbet af arbejdsdagen, også under kørslen.



Relaterede sider:

Tilmelding til nyhedsbrev