Psykisk førstehjælp

Hvis der er en særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet, skal arbejdsgiveren sørge for, at der er de nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp, herunder bl.a. udpege personer, der kan stå for den psykiske førstehjælp. Om nødvendigt skal virksomheden indhente bistand fra særligt sagkyndige.

Psykisk førstehjælp gives af en hjælper, der er udpeget til at stå for den psykiske førstehjælp, til en medarbejder, der har været udsat for en traumatisk hændelse. Hjælperen kan være en person fra virksomheden eller en ekstern person. Virksomheden skal dog under alle omstændigheder have udpeget et antal personer, der kan stå for den indledende psykiske førstehjælp, indtil eventuelle eksterne kan overtage den psykiske førstehjælp.
 

Den psykiske førstehjælp er ikke terapi eller behandling (psykologisk krisehjælp), men består af handlinger, der skal vise, at medarbejderen ikke er overladt til sig selv.
 

Den udsatte kollega, har måske ikke overskud til selv at henvende sig for at søge hjælp og støtte, så derfor er det vigtigt, at den person, der skal hjælpe med at give psykisk førstehjælp, selv er opsøgende.
 

Det er også vigtigt, at kollegerne bliver orienteret om den voldsomme oplevelse og om de forventelige reaktioner fra den voldsramte, som de skal være opmærksomme på kan forekomme.
 

Medarbejdere skal oplæres i Psykisk førstehjælp

Du skal som arbejdsgiver udpege de personer på arbejdspladsen, der skal stå for førstehjælp (Førstehjælp og psykisk førstehjælp).
Disse personer skal have den nødvendige oplæring, udgøre et tilstrækkeligt antal og råde over passende materiel. Det kan fx være førstehjælpskasse og tæpper.
 

Medarbejderne skal kende indholdet af arbejdspladsens foranstaltninger vedrørende beredskabsplan og den psykiske beredskabsplan.

Gode råd til hjælperen

Når der skal gives psykisk førstehjælp, skal hjælperen:

• Skabe ro omkring den voldsramte, fx ved at skærme af for nysgerrige og finde et egnet lokale.
• Tage styringen, bevare overblikket og tale klart og tydeligt.
• Lytte venligt, tålmodigt og nærværende til den voldsramte, der kan have behov for at fortælle om episoden flere gange.

Hjælperen skal derimod ikke:

• Spørge til og tolke på den voldsramtes følelser og oplevelser.
• Tale om egne erfaringer.
• Være belærende, omklamrende eller bagatelliserende.
• Give urealistiske løfter. 

Inden kollgaen tager hjem

Som arbejdsgiver bør du sørge for, at nogen følger op på kollegaens tilstand, inden vedkommende tager hjem. Hvis den voldsramte er for chokeret eller omtåget, skal hjælperen sørge for, at han eller hun bliver kørt hjem og ikke er alene derhjemme.

Du skal også overveje, om der skal laves aftaler med den kollegaen om forløbet for de kommende dage og uger. Der kan fx være behov for sygemelding eller lægebesøg.
 

Det kan være en god idé at give kollegaen skriftligt materiale om forventelige reaktioner og om, hvilke reaktioner vedkommende skal være opmærksom på i forhold til at kontakte egen læge eller en psykolog med speciale i psykisk førstehjælp. 
 

Synlig information

Det kan være nyttigt at udarbejde en liste med telefonnumre på de medarbejdere, der skal stå for førstehjælpen, samt på alarmcentral og politi, og hænge listen op et sted, hvor den er synlig for alle medarbejdere. Det kan også være en god ide, at de enkelte medarbejdere tager stilling til, hvilke kolleger de ønsker at få hjælp fra i en krisesituation, og hvilke pårørende der skal underrettes i tilfælde af traumatiske hændelser.

Kontakt os
I er altid velkomne til at kontakte APROPOS kommunikation og få rådgivning om, hvilke moduler der kan passe til jeres virksomhed og behov. Vi kan også skræddersy et kursus, til jeres ønsker og behov.

• Definitionen på en ulykke er
• Psykisk Krisehjælp og traumatiske hændelser
• Psykisk Førstehjælp på arbejdspladsen
• Psykisk førstehjælp på jobbet
• Arbejdstilsynets krav til traumatiske hændelser
• Hvad er Defusing og debriefing og psykologisk