Psykisk førstehjælp - til inspiration efter kursusafslutning

Psykisk førstehjælp på arbejdspladsen: Vejledning og gode råd
 

Kurset i psykisk førstehjælp giver dig viden om og mod til at handle.
Du lærer ikke at stille en diagnose eller udøve terapi. Kurset giver basisviden om håndtering af psykiske kriser.
Vi træner dig i at give en hjælpende hånd, men du bliver ikke behandler. Nøjagtigt som du heller ikke bliver anæstesilæge/ lægeassistent eller paramediciner/ ambulancebehandler af at tage et kursus i fysisk førstehjælp, så bliver du heller ikke terapeut eller psykolog af at deltage dette kursus. Men du bliver rustet til at turde tage hul på snakken. Find vores kursusovrsigt her

 

Det er helt normalt at reagere på vanskelige oplevelser. Psykisk førstehjælp er en metode, der giver værktøjer til dem, som ønsker at støtte andre, der befinder sig i en krisesituation. En krise kan opstå efter en kritisk hændelse som et dødsfald, en ulykke eller en traumatisk oplevelse. At have redskaberne til at hjælpe kan gøre en stor forskel for den, der er ramt.
 

Når en kollega, ven eller nabo oplever stor sorg eller nød, og har det meget svært, kan der være behov for psykisk førstehjælp. Det handler om at være der for et andet menneske, lytte til deres behov og vise medfølelse. Selvom det kan virke udfordrende, er det ikke svært at yde psykisk førstehjælp, og det kan give betydelig støtte til en person i en svær situation.

Psykisk førstehjælp indebærer flere elementer:

• For det første er det vigtigt at skabe et trygt og roligt miljø for den person, der har brug for hjælp.
• Dernæst skal man lytte aktivt og uden at dømme, så den pågældende føler sig hørt og forstået.
• Det er også essentielt at anerkende personens følelser og oplevelser og vise empati.
• Endelig kan man guide personen mod yderligere hjælp og støtte, hvis det er nødvendigt.

At yde psykisk førstehjælp er en vigtig færdighed, som alle kan lære. Ved at være forberedt kan man hjælpe et medmenneske igennem en svær tid og måske støtte et menneske i en meget svær situation. Derfor er det værdifuldt at have kendskab til de grundlæggende principper i psykisk førstehjælp og være klar til at anvende dem, når behovet opstår.

Almindelig førstehjælp

De fleste af os har en nogenlunde grundlæggende idé om, hvad almindelig førstehjælp indebærer: Det handler om at skabe sikkerhed, vurdere personen, tilkalde hjælp og give førstehjælp. Herefter fortætter man med førstehjælpen, indtil ambulancen når frem.

Psykisk førstehjælp
Psykisk førstehjælp adskiller sig ikke markant fra denne proces. Der er mange lighedspunkter mellem almindelig førstehjælp og psykisk førstehjælp. Begge fokuserer på at yde hjælp i akutte situationer og sikre den nødvendige støtte, indtil professionel hjælp er til stede.

Psykisk førstehjælp handler om at give støtte til personer, der gennemgår psykiske kriser eller en traumatisk hændelse, og skabe ydre og indre ro. Dette er særligt vigtigt i akutte kriser, da kaos kan være smitsomt og skabe følelser af magtesløshed.

Traumatiske hændelser i jobbet

Hvis der er en særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet, skal arbejdsgiveren sørge for, at der er de nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp. Dette inkluderer at udpege personer, der kan stå for den psykiske førstehjælp. Om nødvendigt skal virksomheden indhente bistand fra særligt sagkyndige.
 

• Psykisk førstehjælp gives af en hjælper, der er udpeget til at stå for den psykiske førstehjælp, til en medarbejder, der har været udsat for en traumatisk hændelse.
• Hjælperen kan være en person fra virksomheden eller en ekstern person. Virksomheden skal dog under alle omstændigheder have udpeget et antal personer, der kan stå for den indledende psykiske førstehjælp, indtil eventuelle eksterne kan overtage den psykiske førstehjælp
• Den psykiske førstehjælp er ikke terapi eller behandling (psykologisk krisehjælp), men består af handlinger, der skal vise, at medarbejderen ikke er overladt til sig selv.
• Den udsatte kollega har måske ikke overskud til selv at henvende sig for at søge hjælp og støtte, så derfor er det vigtigt, at den person, der skal hjælpe med at give psykisk førstehjælp, selv er opsøgende.
• Det er også vigtigt, at kollegerne bliver orienteret om den voldsomme oplevelse og om de forventelige reaktioner fra den voldsramte, som de skal være opmærksomme på kan forekomme.

Arbejdstilsynet oplyser i en intern instruks om psykisk arbejdsmiljø, at tilsynet har hjemmel til at udstede påbud om psykisk førstehjælp i § 23 i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse. Paragraffen lyder, at arbejdsgiveren skal sørge for, at ”der træffes de nødvendige foranstaltninger i virksomheden vedrørende førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering af de ansatte (…).”

Kriser og Reaktioner

Kriser refererer til kritiske begivenheder eller situationer, der kan udløse betydelig stress og forandring i en persons liv. Dette kan omfatte hændelser som ulykker, sygdom, skilsmisse, fyring eller andre alvorlige oplevelser.

 En krise kan betragtes som en tilstand, vi befinder os i, når vi bliver udsat for enten en hændelse eller oplevelse, der medfører en svær psykisk belastning, og hvor vores almindelige strategier for håndtering ikke er tilstrækkelige.
 

Reaktioner på sådanne kriser kan variere og omfatte både fysiske og psykiske aspekter. Almindelige reaktioner inkluderer:

• Følelsesmæssige reaktioner: Angst, frygt, vrede, hjælpeløshed, tomhedsfølelse.

• Kropslige reaktioner: Hovedpine, brystsmerter, kvalme, rysten, svedeture, søvnproblemer.

• Kognitive reaktioner: Gentagne tanker om begivenheden, mareridt, flashbacks, initiativløshed.

Disse reaktioner er normale og kan variere fra person til person. Det er vigtigt at give sig selv tid til at bearbejde oplevelsen og søge støtte fra familie, venner eller professionelle, hvis det er nødvendigt.
 

Virksomhedens rolle i psykisk krisehåndtering

Det er afgørende, at virksomheden har klare retningslinjer for, hvem der gør hvad, i situationer hvor medarbejdere er rystede og bange efter en ulykke. Hjælp og støtte tilbydes gennem nærvær og samtale for at skabe tryghed og håb. Det er relationerne mellem mennesker, der hjælper os gennem de svære situationer, snarere end specifikke teknikker eller håndgreb.
 

Efter en alvorlig ulykke eller akut sygdom er virksomhedens ansvar at:

• Vise interesse og engagement: Topledelsen bør være til stede for at udvise omsorg og støtte.
• Sikre nødvendig hjælp: Alle tilstedeværende skal modtage den nødvendige hjælp og støtte.
• Støtte kolleger: Give plads og støtte til kollegernes håndtering af situationen.
• Yde krisehjælp: Sørge for, at der tilbydes krisehjælp i det nødvendige omfang.
• Uddanne nøglepersoner: Uddanne udvalgte medarbejdere som nøglepersoner i krisehåndtering.

Hvis virksomheden har en aftale om psykologhjælp, skal det være klart, hvem der er ansvarlig for at tilkalde hjælp. Hvis der ikke er en sådan aftale, skal det fastsættes, hvem der vurderer behovet for psykologhjælp i situationen.
 

En vigtig del af beredskabet er at have procedurer for, hvordan man håndterer dødsfald eller alvorlige akutte sygdomstilfælde blandt medarbejderne.

 

Beredskabsplan for psykisk førstehjælp

En beredskabsplan for psykisk krisehjælp er essentiel for at sikre, at virksomheden hurtigt og effektivt kan tilbyde hjælp og støtte i vanskelige situationer uden forsinkelser.

• Planen gør det klart for alle, hvilke handlinger og ansvar de har, hvilket betyder, at psykiske kriser håndteres på en enkel og effektiv måde, hvor alles roller er tydeligt defineret.
• Det er vigtigt, at arbejdspladsen har en beredskabsplan, der specifikt omfatter psykisk førstehjælp.
   

En sådan plan bør indeholde følgende elementer:

Identifikation af potentielle risici:

• Vurder, hvilke arbejdsopgaver eller situationer der kan medføre traumatiske hændelser.
• Udpeg de personer, der skal stå for den psykiske førstehjælp, og sørg for, at de får den nødvendige træning.
• Definér, hvordan information om traumatiske hændelser kommunikeres til de relevante parter, herunder ledelse, HR og berørte medarbejdere.
• Beskriv de konkrete skridt, der skal tages umiddelbart efter en traumatisk hændelse, herunder defusing, debriefing og opsøgende støtte til den ramte medarbejder.
• Sørg for, at der er en plan for opfølgning på den ramte medarbejder, herunder regelmæssige samtaler og vurdering af behovet for yderligere støtte.

At overvære en kollega blive ramt af en ulykke eller et akut sygdomstilfælde (fx en blodprop i hjertet) er en voldsom situation, som mennesker reagerer forskelligt på.
 

• Nogle vil ikke have problemer med at fortsætte arbejdet, mens andre har behov for tid til at drøfte og bearbejde hændelsen.
• I sådanne situationer er det afgørende ikke at give skylden til nogen, men at fokusere på at forhindre gentagelser af ulykken.
• Man skal også være opmærksom på, at behovet for at diskutere og analysere hændelsen kan strække sig over flere dage.

En beredskabsplan sikrer, at alle ved, hvad de skal, kan og må gøre. Den psykiske krise bliver håndteret på en ligetil og effektiv måde, og ingen er i tvivl om, hvad der er deres ansvar.

Tjekliste til beredskabsplanen
De følgende punkter kan bruges som tjekliste når virksomheden overvejer, hvordan beredskabsplanen skal se ud.

• Alarmering Hvordan alarmeres der?
• Hvordan underrettes de øvrige ansatte på virksomheden?
• Er der en intern telefonliste på dem, der skal have besked?
• Hvem underretter pårørende?
• Er der en adresseliste over pårørende?
• Hvordan orienteres politi og presse?
• Evakueringsplan
• Hvem er på arbejdspladsen lige nu?
• Hvor og hvordan organiseres psykisk førstehjælp og Defusing og debriefing 
• Undervisning af personale I hvilket omfang skal de ansatte have kendskab til beredskabsplanen, mht. psykisk førstehjælp og krisehjælp?
• Hvem står i givet fald for undervisningen? 
   

Krisehjælp Hvordan reagerer en kollega i krise? Hvordan skal man håndtere en kollega, der er kriseramt? 

Lige efter ulykken er sket
Lederen:

• Mød op, hvis det er nødvendigt. Det ér nødvendigt ved en voldsom ulykke eller alvorlig akut sygdom.
• Spørg kun om det helt nødvendige.
• Undlad at kritisere den måde, de tilstedeværende har handlet på.
• Rekvirer evt. psykologhjælp.
• Vær opmærksom på overdreven selvbebrejdelse eller skyldfølelse blandt medarbejderne.
• Understreg, at det skete, ikke er nogens skyld.
• Giv fri i nødvendigt omfang.
• Sørg for, at stærkt chokerede medarbejdere ledsages hjem, og sørg for, at de ikke efterlades alene.
• Underret samtlige medarbejdere om, hvad der er sket og gjort.
• Underret pårørende og ledsag dem evt. til hospitalet, hvis den skadesramte er indlagt.
   

Lige efter ulykken er sket
Kollegaer

• Sørg for ikke at være alene.
• Tal med hinanden om, hvad der er sket.
• Undlad at kritisere den måde, nogen har handlet på.
• Forsøg ikke at aflede opmærksomheden fra det, der er sket.
• Hvis du ikke kan finde på noget at sige til chokerede kolleger, så nøjes med at “være der”. Nærværet er i sig selv en hjælp.
• Hjælp chokerede kolleger med praktiske ting som afhentning af børn, indkøb mv..
• Aftal et senere tidspunkt, hvor du kontakter kolleger, der virker mærkede af situationen.

 

Dagene efter ulykken
Lederen:

• Informer de ansatte om, hvordan det går med den ulykkes- eller sygdomsramte.
• Tag initiativ til, at arbejdsmiljøorganisationen behandler hændelsen for at forebygge lignende ulykker
• Informer evt. kolleger, der er på ferie eller har fri. Det kan være relevant ved alvorlige ulykker/dødsfald
• Tag hensyn til ansatte, der har et særligt forhold til den ulykkesramte.
• Vær opmærksom på unge medarbejdere, fx lærlinge og praktikanter, der er særligt sårbare.
• Vis din deltagelse og spørg diskret til, hvordan det går.
• Stil ikke spørgsmål om pågående psykologisk behandling. Det er en privat sag.
• Overvej evt. midlertidig “skånetjeneste/skånearbejde”.
   

Dagene efter ulykken

Kollegaer

• Vis omsorg evt. ved besøg.
• Tal åbent om det, der er sket.
• Vær imødekommende, men ikke omklamrende.
• Giv evt. nysgerrige en realistisk beretning uden dramatik.

Myndighedernes krav: Arbejdstilsynet

Traumatiske hændelser i jobbet

Baggrund
Den 1. januar 2012 indførte Arbejdstilsynet den første instruks om ’psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet’.
Året efter blev det udskilt som et selvstændigt emne hos Arbejdstilsynet, hvad der gav mulighed for at give særskilt påbud om ’manglende foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp på arbejdspladser, hvor ansatte udsættes for en særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet, og alle foranstaltningerne ikke er truffet’.

Fra 1. januar 2013 til den 18. november 2015 havde Arbejdstilsynet afgivet 304 afgørelser og påbud om psykisk førstehjælp efter besøg på arbejdspladser, som ifølge tilsynet manglede tilstrækkelige 'foranstaltninger' for situationer, hvor ansatte udsættes for særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet.

En virksomhed kan modtage påbud af følgende grunde:

1) Der er ikke udarbejdet en plan for psykisk førstehjælp.

2) Der er ikke udpeget medarbejdere, som kan stå for psykisk førstehjælp.

3) De udpegede medarbejdere har ikke fået den fornødne oplæring.

4) De udpegede medarbejdere udgør ikke et tilstrækkeligt antal.

5) De udpegede medarbejdere råder ikke over passende materiel.

6) De ansatte er ikke blevet underrettet om indholdet af beredskabsplanen

Arbejdstilsynet har hjemmel til at udstede påbud om psykisk førstehjælp i Bekendtgørelse (1839) § 22, stk 2, om arbejdets udførelse.  

Psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser: Arbejdstilsynets regler

• Psykisk førstehjælp er hjælp til en person, der viser tegn på psykisk krise. Hjælpen gives, indtil krisen er overstået, eller til professionel hjælp er iværksat.
• Psykisk førstehjælp kan ydes af både kolleger og ledelse og er ikke terapi eller behandling. Det er den støtte, som alle mennesker kan yde medmennesker, der er havnet i en svær livssituation eller krise.

Psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser, Arbejdstilsynets regler!
Læs her hvad den tilsynsførende fra Arbejdstilsynet vil iagtage ved et besøg
 

Aktiv lytning som redskab

Aktiv lytning er et vigtigt redskab i psykisk førstehjælp. Aktiv lytning indebærer at lytte med fuld opmærksomhed til kollegaen, uden at afbryde eller tolke på deres følelser og oplevelser. Her er nogle centrale elementer i aktiv lytning:
 

1. Vis, at du er til stede og lytter aktivt ved at opretholde øjenkontakt, nikke og bruge små opmuntrende lyde som "mm" og "ja".

2. Gentag eller omformuler det, kollegaen siger, for at vise, at du har forstået. For eksempel: "Det lyder som om, du føler dig meget overvældet af situationen."

3. Lad kollegaen tale ud, og undgå at komme med dine egne erfaringer eller løsninger, medmindre de direkte beder om det.

4. Vis forståelse og medfølelse for kollegaens situation. Sig noget som "Jeg kan godt forstå, at det må have været meget skræmmende for dig."

5. Giv kollegaen tid til at udtrykke sig, selvom det tager længere tid, end du måske forventede.

Aktiv lytning skaber en tryg atmosfære, hvor kollegaen føler sig set og hørt, hvilket er en vigtig del af psykisk førstehjælp.

 

Gode råd til hjælperen

Når der skal gives psykisk førstehjælp, skal hjælperen:

• Skabe ro omkring personen, fx ved at skærme af for nysgerrige og finde et egnet lokale.
• Tage styringen, bevare overblikket og tale klart og tydeligt.
• Lytte venligt, tålmodigt og nærværende til den voldsramte, der kan have behov for at fortælle om episoden flere gange.

Hjælperen skal derimod ikke:

• Spørge til og tolke på den voldsramtes følelser og oplevelser.
• Tale om egne erfaringer.
• Være belærende, omklamrende eller bagatelliserende.
• Give urealistiske løfter.

Inden kollegaen tager hjem

Som arbejdsgiver bør du sørge for, at nogen følger op på kollegaens tilstand, inden vedkommende tager hjem.

• Hvis kollegaen er for chokeret eller omtåget, skal hjælperen sørge for, at han eller hun bliver kørt hjem og ikke er alene derhjemme.
• Du skal også overveje, om der skal laves aftaler med den kollegaen om forløbet for de kommende dage og uger. Der kan fx være behov for sygemelding eller lægebesøg.
• Det kan være en god idé at give kollegaen skriftligt materiale om forventelige reaktioner og om, hvilke reaktioner vedkommende skal være opmærksom på i forhold til at kontakte egen læge eller en psykolog med speciale i psykisk førstehjælp.

Synlig information

• Det kan være nyttigt at udarbejde en liste med telefonnumre på de medarbejdere, der skal stå for førstehjælpen, samt på alarmcentral og politi, og hænge listen op et sted, hvor den er synlig for alle medarbejdere.
• Det kan også være en god ide, at de enkelte medarbejdere tager stilling til, hvilke kolleger de ønsker at få hjælp fra i en krisesituation, og hvilke pårørende der skal underrettes i tilfælde af traumatiske hændelser.
   

Defusing og debriefing Læs mere her på dette link.

Defusing og debriefing er samtaler, som finder sted efter en voldsom episode med det formål at forebygge skadevirkninger. Disse samtaler har til formål at samle op på en voldsom og chokerende begivenhed på arbejdspladsen.

En normal krisereaktion kan deles ind i 4 faser:

• Chokfasen  
• Reaktionsfasen
• Bearbejdningsfasen
• Nyorienteringsfasen

Chokfasen

• Chokfasen kan vare fra blot få minutter til op til en uge. I denne fase kan den kriseramte virke rolig og upåvirket udadtil, selvom der er kaos indeni. Synlige tegn kan inkludere pludselige sammenbrud, hvor personen går i panik, bliver handlingslammet eller virker uklar og forvirret. Fysiske reaktioner kan omfatte rysten, sveden og hurtig puls.

Reaktionsfasen

• Reaktionsfasen kan strække sig fra nogle timer til op mod en måned. Her præges den kriseramte ofte af angst og forsøger at finde en forklaring på, hvad der er sket. Dette indebærer ofte forsøg på at placere skyld, da det uforklarlige og tilfældige kan være meget angstprovokerende. Ved at finde en grund til hændelsen kan den kriseramte opnå en følelse af kontrol og mening i en ellers kaotisk situation.

Bearbejdningsfasen

• Varigheden af bearbejdningsfasen varierer meget, men kan vare op til et år. I denne fase begynder det skete at fremstå mere forståeligt. Den kriseramte accepterer gradvist, at hændelsen er en del af deres livserfaring, og at den ikke kan ændres. Tankerne kan stadig ofte kredse om hændelsen, men følelserne er nu mindre intense og mere håndterbare. Personen kan nu dykke ned i følelserne og trække sig ud igen, uden at følelserne fuldstændig overtager. Der er igen mulighed for at fokusere på daglige gøremål og fremtidsplaner.

Nyorienteringsfasen

• Denne fase indtræder, når krisen er blevet bearbejdet. Hændelsen er nu en integreret del af den kriseramtes livsgrundlag, og den erfaring, som er opnået, kan bruges positivt fremadrettet. Personen har opnået en ny forståelse af livet og kan anvende den erhvervede indsigt til at håndtere fremtidige udfordringer bedre.​

Kontakt os

Har I brug for støtte og vejledning i håndtering af psykiske kriser på arbejdspladsen?

APROPOS Kommunikation står klar til at hjælpe jer. Vi tilbyder skræddersyede kurser i Psykisk Førstehjælp, der er tilpasset netop jeres virksomhed og specifikke behov.
 

Vores eksperter vil sikre, at jeres medarbejdere bliver rustet til at håndtere krisesituationer med ro og empati. Uanset om I ønsker et introduktionskursus eller et dybere specialiseret forløb, kan vi tilpasse vores tilbud, så det passer perfekt til jer.
 

Kontakt os i dag for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan støtte jeres virksomhed i at skabe en tryg og støttende arbejdsplads. Vi glæder os til at høre fra jer og tilbyde et kursus, der gør en forskel.

Relaterede sider:

• Definitionen på en ulykke er
• Psykisk Krisehjælp og traumatiske hændelser
• Psykisk Førstehjælp på arbejdspladsen
• Psykisk førstehjælp på jobbet
• Arbejdstilsynets krav til traumatiske hændelser
• Hvad er Defusing og debriefing og psykologisk