APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

Frivillige og arbejdsmiljø

Elektronisk arbejdsmiljøordbog

Nye regler om arbejdsmiljøarbejde

Nye regler om sikkerhedsorganisation

Ny arbejdsmiljølov vedtaget

Regeringen målretter indsatsen for et bedre arbejdsmiljø

Arbejdsgivere går fri for straf

Stategien frem mod 2020 for arbejdsmiljøarbejdet

Mobbe-hotlinen er populær

Landsret - DOM - beskyttelse af AMR

Kravet om APB ophæves

Ny EU-dom om registrering af arbejdstid - maj 2019

Arbejdstilsynet sender brandfolk i bad

Svenske regler om arbejdsmiljø

7 ting vi kan lære af den svenske byggebranche

Skyddsombud i Sverige (Arbejdsmiljørepræsentant)

Hvad siger arbejdsmiljøreglerne når man arbejder som frivillig i en organisation eller forening.

Frivilligt arbejde udføres i mange forskellige sammenhænge, og samfundet har stor nytte af den indsats, de frivillige bidrager med i forbindelse med både socialt arbejde og det lokale foreningsliv. Frivilligt arbejde kan have mange former. Når det skal fastlægges, om der gælder formelle pligter, sondrer Arbejdstilsynet mellem tre former for frivilligt arbejde:

Hvornår er der tale om en fritidsaktivitet?

Det en forudsætning for, at en almennyttig forening er fritaget fra kravene om APV og AMO, at det frivillige arbejde har karakter af en fritidsaktivitet.

Frivilligt arbejde i almennyttige foreninger kan i forhold til arbejdsmiljøreglerne inddeles i to grupper:

Frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter. Det kan fx være arbejde som frivillig træner i en fodboldklub, holdleder eller bestyrelsesmedlem i klubben. Frivilligt arbejde af denne art er omfattet af arbejdsmiljøloven, men har også karakter af en fritidsaktivitet. Denne type af fritidsarbejde er kendetegnet ved, at det ofte bliver varetaget ved siden af et almindeligt arbejde eller af personer, der ikke er på arbejdsmarkedet.
Frivilligt arbejde, der har karakter af almindeligt arbejde. Denne type af frivilligt arbejde har typisk længere varighed eller er af mere forpligtende karakter end almindelige fritidsaktiviteter. Det gælder fx, hvis en person arbejder 25 timer om ugen i kantinen i en forenings værested. Frivilligt arbejde af denne art betragtes ikke som en fritidsaktivitet, men som almindeligt arbejde.

Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn i foreninger, hvor frivillige udfører hobby- og fritidsaktiviteter, fx i idrætsforeninger, vil Arbejdstilsynet ikke stille krav om APV (Arbejdspladsvurdering) og AMO (Arbejdsmiljøorganisation) for disse aktiviteter.
Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn på fx festivaler, i genbrugsbutikker eller i hjælpeorganisationer, vil Arbejdstilsynet ikke stille krav om APV og AMO for de arbejdsfunktioner, som de frivillige udfører. Arbejdstilsynet afgiver påbud, hvis arbejdet foregår uforsvarligt, fx i forbindelse med opbygning af scener eller lign.
Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn på almindelige virksomheder, fx plejehjem, hvor frivillige udfører arbejdsopgaver på samme vilkår som ansatte, er alle der arbejder på virksomheden – også de frivillige – omfattet af den APV og AMO, som virksomheden i forvejen har.

En forening eller organisation, hvor frivillige udfører opgaver, har efter arbejdsmiljøloven ansvar for at sikre, at også frivilligt arbejde foregår forsvarligt. Når en person udfører et stykke arbejde for en forening, har foreningen ansvaret for vedkommende, også selv om personen er ulønnet og frivillig, og dermed har foreningen ifølge arbejdsmiljøloven det juridiske ansvar for, at de frivillige arbejder på en forsvarlig måde.

Foreninger mv., der ikke er fritaget fra kravene om APV og AMO

Frivilligt arbejde i foreninger/virksomheder, der ikke er almennyttige, er – selv om deres aktiviteter ligner de aktiviteter, man ser i almennyttige foreninger – ikke fritaget fra kravene. Det gælder fx professionelle idrætsklubber, hvis formål er at skabe overskud, og hvis idrætsudøvere, trænere og andre ansatte får egentlig løn for deres arbejde. Professionelle idrætsklubber er således ikke fritaget fra kravene i forhold til det frivillige arbejde, der udføres i klubberne.

Det samme gælder for andre virksomheder, der har til formål at skabe overskud. Det gælder derfor også for bl.a. socialøkonomiske virksomheder, der skønt de har en almennyttig karakter, arbejder under samme betingelser som almindelige virksomheder, herunder med det formål at skabe overskud.

Frivilligt arbejde i offentlige virksomheder i stat, kommune og regioner er ikke fritaget fra kravene.

Det gælder fx det frivillige arbejde i Hjemmeværnet, der er en del af det danske forsvar, og de frivillige brandfolk, der er en del af de offentlige brand-beredskaber.
Heller ikke det frivillige arbejde i menighedsrådene er fritaget fra kravene, fordi menighedsrådene er en del af den danske folkekirke.
At frivilligt arbejde i offentlige virksomheder ikke er fritaget fra kravene udelukker ikke, at frivilligt arbejde i almennyttige foreninger, der bidrager til eller støtter op om offentlige aktiviteter, kan være fritaget fra kravene.
Eksempler herpå er frivilligt arbejde for en almennyttig forening som besøgsven for ensomme ældre, arbejde i sociale cafeer, lettere omsorgsarbejde – fx aflastning af pårørende til syge i eget hjem – samt indkøbshjælp for ældre eller personer med handicap.
Denne type af frivilligt arbejde for almennyttige foreninger vil – alt efter sin karakter og sit omfang – kunne være fritaget fra kravene.

Fleksible arbejdsmønstre og uforudsigelige arbejdstider kan være en udfordring for både medarbejdere og arbejdsgivere. I denne artikel gennemgår vi de nye regler, der trådte i kraft den 1. juli 2023, og hvordan de påvirker medarbejdere med løsere tilknytning til arbejdspladsen, herunder ansatte på 0-timers kontrakter

I forbindelse med den nye lov om ansættelseskontrakter med ikrafttrædelse 1. juli 2023:

Hvis et ansættelsesforhold er fleksibelt og arbejdsmønsteret dermed uforudsigeligt, kan medarbejderen kun pålægges arbejde, hvis det ligger indenfor de forudbestemte referencetimer/-dage. Denne ændring vil særligt have betydning for medarbejdere med løsere tilknytning til arbejdspladsen og medarbejdere ansat på 0-timers kontrakter.
Medarbejderen skal også varsles om arbejdsopgaven med et rimeligt varsel. Medarbejderen skal have oplysning om dette varsel som følge af de nye regler om oplysningspligt, som vi gennemgår nedenfor. Det betyder i praksis, at arbejdsgiveren bør skrive dette ind i ansættelsesbeviset.

Bemærkninger og uddybning:
Fleksible og uforudsigelige arbejdsmønstre:

Medarbejdere i fleksible ansættelser, hvor arbejdstimerne ikke er faste og kan variere, har ret til forudbestemte referencetimer og -dage. Dette sikrer, at medarbejderne kun arbejder indenfor de tidsrammer, de er blevet informeret om på forhånd

Vigtigheden for løsere tilknyttede medarbejdere og 0-timers kontrakter:

For medarbejdere, der har en løsere tilknytning til arbejdspladsen, eller dem der er ansat på 0-timers kontrakter, er denne beskyttelse særlig vigtig.
Disse medarbejdere kan opleve større usikkerhed i deres arbejdstider, og derfor er det vigtigt, at deres arbejdsvilkår er klart defineret og forudsigelige.

Rimeligt varsel:

Varslingen om arbejdsopgaver skal ske med et rimeligt varsel, hvilket betyder, at medarbejderen skal have tilstrækkelig tid til at forberede sig på arbejdsopgaven. Hvad der betragtes som "rimeligt" kan variere afhængigt af arbejdets karakter og andre omstændigheder, men det bør være klart angivet i ansættelsesbeviset.

Oplysningspligt:

De nye regler om oplysningspligt kræver, at arbejdsgiveren informerer medarbejderen om deres arbejdsvilkår, herunder varslingsperioder for arbejdsopgaver. Dette betyder, at alle relevante oplysninger skal være inkluderet i ansættelsesbeviset, så medarbejderen er fuldt oplyst om deres rettigheder og pligter.

Den 22. januar 2015 vedtog folketinget følgende om frivillige. Lovændringen trådte i kraft 1. februar 2015.

Lovændringen fra 2015 indeholder tre elementer:

Det bliver nemmere at være frivillig, da der nu ikke længere er pligt til at etablere en arbejdsmiljøorganisation eller udarbejde en arbejdspladsvurdering for dette arbejde. Arbejdsgiveren har dog fortsat pligt til at sikre, at arbejdsmiljøet for de frivillige er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Fremover skal arbejdsgiveren – udover at forebygge risiko for vold i arbejdet – også forebygge risiko for vold uden for arbejdstid.
Arbejdstilsynet får adgang til yderligere data, eksempelvis oplysninger om syge- dagpenge, der kan indikere, hvor der er risiko for dårligt arbejdsmiljø. Formålet er at sikre, at tilsynsindsatsen i endnu højere grad kan målrettes mod de virksomheder, hvor risikoen er størst.

Sådan kan I forebygge hos Jer

Konkret kan I drøfte spørgsmål som:

Er der nogle områder, hvor I kan komme til skade, når I løser konkrete opgaver i foreningens interesse?
Er I helt trygge ved det arbejde, vi skal udføre?
Hvordan tilrettelægger I arbejdet, så det er sikkert for jeres frivillige?
Hvad er vores plan for, hvad vi skal gøre, hvis der alligevel sker et uheld?

Læs dette materiale fra arbejdstilsynet. Om Frivillige og arbejdsmiljø

Frivillige og den lovpligtige arbejdsskadeforsikring
Arbejdsgivere har pligt til at tegne arbejdsskadeforsikring for frivillige, der udfører arbejde i lovens forstand. Ved arbejde i lovens forstand forstås, at der består et tjeneste-/antagelsesforhold mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren. Endvidere har arbejdet nytteværdi af enten fysisk eller immateriel karakter for arbejdsgiveren. Det er således ikke afgørende, om der udbetales løn.

Ved vurderingen af, om der er tale om frivilligt arbejde, skal der foretages en afvejning af følgende kriterier:

Er der en instruktionsbeføjelse? Det vil sige har arbejdsgiveren en ret til at lede og fordele arbejdet?
Er der tale om et reelt stykke arbejde, hvor der er en nytteværdi?
Skulle en anden have udført arbejdet, dersom den frivillige ikke havde udført arbejdet?
Er der et ansættelseslignende forhold?
Er der en fast vagtplan og skal der i tilfælde af fravær findes en afløser?

Ingen af kriterierne kan stå alene, og vurderingen er konkret i den enkelte sag. Hvis ovenstående kriterierne kan besvares bekræftende, taler det for, at der er tale om arbejde i lovens forstand.

Relaterede sider: