Frivilligt arbejde udføres i mange forskellige sammenhænge, og samfundet har stor nytte af den indsats, de frivillige bidrager med i forbindelse med både socialt arbejde og det lokale foreningsliv. Frivilligt arbejde kan have mange former. Når det skal fastlægges, om der gælder formelle pligter, sondrer Arbejdstilsynet mellem tre former for frivilligt arbejde:
Det en forudsætning for, at en almennyttig forening er fritaget fra kravene om APV og AMO, at det frivillige arbejde har karakter af en fritidsaktivitet.
Frivilligt arbejde i almennyttige foreninger kan i forhold til arbejdsmiljøreglerne inddeles i to grupper:
Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn i foreninger, hvor frivillige udfører hobby- og fritidsaktiviteter, fx i idrætsforeninger, vil Arbejdstilsynet ikke stille krav om APV (Arbejdspladsvurdering) og AMO (Arbejdsmiljøorganisation) for disse aktiviteter.
Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn på fx festivaler, i genbrugsbutikker eller i hjælpeorganisationer, vil Arbejdstilsynet ikke stille krav om APV og AMO for de arbejdsfunktioner, som de frivillige udfører. Arbejdstilsynet afgiver påbud, hvis arbejdet foregår uforsvarligt, fx i forbindelse med opbygning af scener eller lign.
Når Arbejdstilsynet kommer på tilsyn på almindelige virksomheder, fx plejehjem, hvor frivillige udfører arbejdsopgaver på samme vilkår som ansatte, er alle der arbejder på virksomheden – også de frivillige – omfattet af den APV og AMO, som virksomheden i forvejen har.
En forening eller organisation, hvor frivillige udfører opgaver, har efter arbejdsmiljøloven ansvar for at sikre, at også frivilligt arbejde foregår forsvarligt. Når en person udfører et stykke arbejde for en forening, har foreningen ansvaret for vedkommende, også selv om personen er ulønnet og frivillig, og dermed har foreningen ifølge arbejdsmiljøloven det juridiske ansvar for, at de frivillige arbejder på en forsvarlig måde.
Frivilligt arbejde i foreninger/virksomheder, der ikke er almennyttige, er – selv om deres aktiviteter ligner de aktiviteter, man ser i almennyttige foreninger – ikke fritaget fra kravene. Det gælder fx professionelle idrætsklubber, hvis formål er at skabe overskud, og hvis idrætsudøvere, trænere og andre ansatte får egentlig løn for deres arbejde. Professionelle idrætsklubber er således ikke fritaget fra kravene i forhold til det frivillige arbejde, der udføres i klubberne.
Det samme gælder for andre virksomheder, der har til formål at skabe overskud. Det gælder derfor også for bl.a. socialøkonomiske virksomheder, der skønt de har en almennyttig karakter, arbejder under samme betingelser som almindelige virksomheder, herunder med det formål at skabe overskud.
Frivilligt arbejde i offentlige virksomheder i stat, kommune og regioner er ikke fritaget fra kravene.
Fleksible arbejdsmønstre og uforudsigelige arbejdstider kan være en udfordring for både medarbejdere og arbejdsgivere. I denne artikel gennemgår vi de nye regler, der trådte i kraft den 1. juli 2023, og hvordan de påvirker medarbejdere med løsere tilknytning til arbejdspladsen, herunder ansatte på 0-timers kontrakter
I forbindelse med den nye lov om ansættelseskontrakter med ikrafttrædelse 1. juli 2023:
Bemærkninger og uddybning:
Fleksible og uforudsigelige arbejdsmønstre:
Vigtigheden for løsere tilknyttede medarbejdere og 0-timers kontrakter:
Rimeligt varsel:
Oplysningspligt:
Den 22. januar 2015 vedtog folketinget følgende om frivillige. Lovændringen trådte i kraft 1. februar 2015.
Lovændringen fra 2015 indeholder tre elementer:
Sådan kan I forebygge hos Jer
Konkret kan I drøfte spørgsmål som:
Læs dette materiale fra arbejdstilsynet. Om Frivillige og arbejdsmiljø
Frivillige og den lovpligtige arbejdsskadeforsikring
Arbejdsgivere har pligt til at tegne arbejdsskadeforsikring for frivillige, der udfører arbejde i lovens forstand. Ved arbejde i lovens forstand forstås, at der består et tjeneste-/antagelsesforhold mellem arbejdstageren og arbejdsgiveren. Endvidere har arbejdet nytteværdi af enten fysisk eller immateriel karakter for arbejdsgiveren. Det er således ikke afgørende, om der udbetales løn.
Ved vurderingen af, om der er tale om frivilligt arbejde, skal der foretages en afvejning af følgende kriterier:
Er der en instruktionsbeføjelse? Det vil sige har arbejdsgiveren en ret til at lede og fordele arbejdet?
Er der tale om et reelt stykke arbejde, hvor der er en nytteværdi?
Skulle en anden have udført arbejdet, dersom den frivillige ikke havde udført arbejdet?
Er der et ansættelseslignende forhold?
Er der en fast vagtplan og skal der i tilfælde af fravær findes en afløser?
Ingen af kriterierne kan stå alene, og vurderingen er konkret i den enkelte sag. Hvis ovenstående kriterierne kan besvares bekræftende, taler det for, at der er tale om arbejde i lovens forstand.