en erhvervsbetinget lidelse
Spørgsmål:
Er jeg er berettiget til at få en erstatning fra min egen heltidsulykkesforsikring i forbindelse med min erhvervssygdom.
Min lidelse består i at jeg har fået konstateret karpaltunnelsyndrom i begge hænder.
Jeg er tidliger blevet tilkendt en erstatning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, (Tidligere arbejdsskadestyrelsen) grundet en men grad på 12%.
Svar:
Jeg tror desværre ikke, at din heltidsulykkesforsikring vil dække – området for sådanne forsikringer er typisk som navnet siger egentlig ulykker. Jeg har for eksemplets skyld lige taget nedenstående uddrag fra en heltidsulykkes forsikring fra Alka, så du kan se, hvordan man typisk beskriver dækningsområdet for en ulykkesforsikring – se specielt det man skriver under pkt. 6.2 skal du hæfte dig ved.
6.2. Almindelige dagligdagsbevægelser, nedslidning og overbelastning dækkes ikke
6.2.1. Skader som følge af almindelige dagligdagsbevægelser.
6.2.2. Skader som følge af nedslidning eller overbelastning.
6.2.3. Varige mén som følge af nedslidning eller overbelastning af andre legemsdele end dem, der er beskadiget ved ulykkestilfældet.