Hvad er en faglig voldgiftsret

En faglig voldgiftsret består normalt af en juridisk person, der udpeges af Arbejdsrettens formand, samt fire andre medlemmer, hvoraf to udpeges af lønmodtager og to af arbejdsgiverparten.
 

Formanden for en faglig voldgiftsret har en central og vigtig rolle.

• Juridisk set er formanden en upartisk og neutral person, ofte en dommer eller advokat med særlig ekspertise inden for arbejdsret. Formandens opgave er at sikre, at sagen behandles retfærdigt og i overensstemmelse med lovgivningen.
• En formand for en faglig voldgiftsret kan også være en højesteretsdommer. Det er ikke usædvanligt, at dommere fra højesteret eller andre højtstående domstole påtager sig rollen som formand i en faglig voldgiftsret, især når sagerne kræver en høj grad af juridisk ekspertise og autoritet.
• At have en højesteretsdommer som formand kan øge tilliden til voldgiftsprocessen og sikre, at afgørelserne er baseret på en solid juridisk baggrund. Dette er særligt vigtigt i komplekse sager, hvor præcedens og dybdegående fortolkning af lovgivningen er nødvendig.

En faglig voldgiftsret kan træffe afgørelser omkring arbejdstidsdirektivet, så længe tvisten vedrører en fortolkning eller anvendelse af bestemmelserne i en kollektiv overenskomst, der er relateret til arbejdstidsdirektivet.

Arbejdstidsdirektivet er en del af EU-lovgivningen, som fastsætter minimumskrav til arbejdstid, registrering af arbejdstid, transporttid, hviletid og pauser for arbejdstagere, som bl.a. omfatter følgende emner:
 

• Arbejdstid: Maksimal ugentlig arbejdstid, normalt begrænset til 48 timer inklusive overarbejde.
• Registrering af arbejdstid: Kravet om at arbejdsgivere fører nøjagtige optegnelser over den tid, arbejdstagerne arbejder.
• Transporttid: Regler omkring, hvordan tid brugt på transport mellem arbejdssteder tælles som arbejdstid.
• Hviletid: Minimum daglig hviletid på 11 sammenhængende timer inden for hver 24-timers periode og ugentlig hviletid på 24 sammenhængende timer, der skal gives i tillæg til de daglige hvileperioder.
• Pauser: Retten til pauser i løbet af arbejdsdagen, når arbejdstiden overstiger seks timer.
• Natarbejde: Særlige bestemmelser og beskyttelse for dem, der arbejder om natten, herunder sundhedskontrol og begrænsning af nattevagters længde.
• Ferie: Mindst fire ugers betalt årlig ferie. I Danmark har vi mere ferie, end EU's mindstekrav.
• Sundheds- og sikkerhedsbeskyttelse: Arbejdsgiverens pligt til at sikre, at arbejdstiderne ikke udgør en fare for arbejdstagerens sundhed og sikkerhed.

500 voldgiftssager opstartes årligt ved de to voldgiftsinstitutter, mens antallet af ad hoc-sager er ukendt.

Voldgift forudsætter, i modsætning til en ordinær domstolsbehandling, at parterne er enige om at lade tvisten afgøre ved voldgift. Parterne skal altså have indgået en voldgiftsaftale, enten i form af en voldgiftsklausul i en kontrakt eller en særskilt voldgiftsaftale.

Enhver voldgift, der finder sted i Danmark, skal følge reglerne i voldgiftsloven. Voldgiftsloven opstiller regler for, hvornår grundlaget for voldgiften er korrekt, herunder om aftalen om voldgift er tilstrækkelig klar, og om voldgiftskendelsen er gyldig. Loven sikrer også, at voldgiftssager behandles retfærdigt og effektivt.

En voldgiftsafgørelse er helt basalt set en afgørelse, som træffes efter en proces, som parterne selv har defineret, og hvor afgørelsen afsiges af dommere, som parterne selv har udvalgt. Voldgiftsdommerne kan vælges på baggrund af deres ekspertise inden for det relevante område.

En voldgiftskendelse kan, modsat domme, ikke ankes, og derfor er det vigtigt, at alle oplysninger kommer frem under forberedelsen af voldgiftssagen.
Dette stiller høje krav til parternes forberedelse og bevisførelse.
 

Herudover kan det aftales, at voldgiftssagen ikke er offentlig. Derved kan parterne undgå en uønsket opmærksomhed omkring stridens kerne. Denne fortrolighed er ofte en af de primære grunde til, at parterne vælger voldgift frem for en offentlig retssag.