APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Du skal have 11 timers hvile på et døgn

Hviletid på 11 timer i døgnet

Du skal have 11 timers samlet hvile i et rullende døgn.
Det vil sige, at når man tæller 24 timer bagud, skal man have haft 11 timers samlet hvile indenfor disse 24 timer.


Efter de nugældende regler i Danmark kan man have hviletid samtidigt med rådighedsforpligtelse. Når man blev kaldt, bliver hviletiden afbrudt, og man skal tælle forfra – hvad enten man arbejder hjemmefra eller skal tage ind på arbejdspladsen.

Arbejdstilsynet administrerer stadig efter denne regel, men i en EU-dom er det afgjort, at hvis man skal være et bestemt sted – i den konkrete sag på et vagtværelse – så skal det tælle som arbejdstid.

Det giver en beskyttelse af medarbejderne, men kan også betyde en meget ringe fleksibilitet i forhold til rådighedsvagter. Det kan være til gene både for de ansatte og for arbejdsgiverne.

Nedsættelse af hviletiden til 8 timer i helt særlige tilfælde Der er dog under alle omstændigheder mulighed for at udskyde hviletiden, og hvis der er lavet aftaler om det, er der mulighed for at nedsætte den til 8 timer et antal gange om året. Denne mulighed findes også i et vist omfang, hvis arbejdet kan have betydning for opretholdelse af menneskeliv, transportmuligheder mv. 




Tilmelding til nyhedsbrev