Hvor gammelt er EU's arbejdtidsdirektiv

Spørgsmål:
Hvor gammelt er EU's arbejdstidsdirektiv, og hvad omfatter dette direktiv. 

Svar:
EF's ministerråd vedtog i 1993 et direktiv om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden. 
Arbejdstidsdirektivet (ved direktiv nr. 93/104/EC), blev vedtaget i 1993 i EF. Senere blev arbejdstidsdirektivet ændret i 2000 (ved direktiv nr. 2000/34/EC), og arbejdstidsdirektivet er nu blevet ratificeret i direktiv 2003/88/EF.  

EU’s direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstiden – arbejdstidsdirektivet – trådte i kraft i 1993.
Danmark tiltrådte arbejdsdirektivet fuldt den 8. april 2003.

Direktiv 2003/88/EF fastsætter en række minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden.
 

Arbejdstidsdirektivet giver en minimumgaranti for:

• - en maksimal gennemsnitlig arbejdsuge (inklusiv overtid) på 48 timer  
• - en minimal daglig hvileperiode på 11 sammenhængende timer for hver 24 timer  
• - pauser når arbejdsdagen overskrider seks timer  
• - en minimal ugentlig hvileperiode på 24 timer plus den daglige 11-timers hvileperiode for enhver syv-dages periode  
• - Minimum fire ugers betalt frihed om året  
• - Natarbejde begrænses til gennemsnitligt otte timer for enhver 24-timers periode  
• - Erstatningsferie, hvis man på grund af sygdom ikke kan holde den planlagte ferie (Ny dom fra 2009)

Ny dom fastslår
EF-Domstolen fastslår, at arbejdstagere har krav på erstatningsferie, hvis de på grund af sygdom ikke kan holde deres planlagte ferie  
I 2009 blev EF-Domstolen har den 10. september 2009 afsagt en dom, hvori den fastslår, at arbejdstidsdirektivets regler om årlig ferie sikrer arbejdstagere en ret til at afholde deres planlagte ferie på et senere tidspunkt, hvis de på grund af sygeorlov er afskåret fra at holde ferien.
 

Der har været flere end 30 EU-domme siden 2003, der har opdateret og præciseret Arbejdstidsdirektivet (direktiv 2003/88/EF). Disse domme har bidraget til at forfine og tilpasse direktivet til nye arbejdsforhold og udfordringer.

Her er en mere detaljeret beskrivelse af nogle vigtige EU-domme, som har betydning for arbejdstid, også omtalt som Arbejdstidsdirektivet:
 

1. C-477/21 (MÁV-START): Denne dom handler om arbejdstid og hviletid, især i forhold til tilkaldevagter. Dommen fastslår, at når en medarbejder står til rådighed for arbejdsgiveren, selvom de ikke nødvendigvis er på arbejdsstedet, skal dette betragtes som arbejdstid. Det betyder, at medarbejderens tid under tilkaldevagt skal tælles med i den samlede arbejdstid. Dette har stor betydning for overholdelsen af 48-timers reglen, som siger, at den gennemsnitlige arbejdstid ikke må overstige 48 timer om ugen over en periode på fire måneder.

2. C-55/18 (Deutsche Bank-dommen): Denne dom fastslår, at arbejdsgivere i EU er forpligtet til at implementere et system til at registrere arbejdstiden for deres ansatte. Dette system skal gøre det muligt at måle den daglige arbejdstid for hver enkelt medarbejder. Formålet med denne dom er at sikre, at arbejdstagerne overholder arbejdstidsdirektivets bestemmelser, herunder reglerne om daglig hviletid og maksimal ugentlig arbejdstid.

3. C-518/15 (Ville de Nivelles-dommen): I denne dom blev det afgjort, at arbejde udført af en medarbejder, der er til rådighed for arbejdsgiveren, men ikke nødvendigvis opholder sig på arbejdsstedet, skal betragtes som arbejdstid. Det betyder, at selvom medarbejderen ikke fysisk er på arbejdsstedet, men stadig er forpligtet til at reagere på arbejdsgiverens anmodninger inden for en kort tidsramme, skal denne tid regnes som arbejdstid. Dette gælder især for tilkaldevagter og andre lignende situationer.

Disse domme understreger vigtigheden af korrekt registrering og håndtering af arbejdstid for at sikre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed. De præciserer også, hvad der skal betragtes som arbejdstid og hviletid, og hvilke forpligtelser arbejdsgivere har i forhold til registrering af arbejdstid.

Kilde: Euro Info Centres (EIC)