APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

Hvornår må man bade i arbejdstiden

Elektronisk arbejdsmiljøordbog

Nye regler om arbejdsmiljøarbejde

Nye regler om sikkerhedsorganisation

Ny arbejdsmiljølov vedtaget

Regeringen målretter indsatsen for et bedre arbejdsmiljø

Arbejdsgivere går fri for straf

Stategien frem mod 2020 for arbejdsmiljøarbejdet

Mobbe-hotlinen er populær

Landsret - DOM - beskyttelse af AMR

Kravet om APB ophæves

Ny EU-dom om registrering af arbejdstid - maj 2019

Arbejdstilsynet sender brandfolk i bad

Svenske regler om arbejdsmiljø

7 ting vi kan lære af den svenske byggebranche

Skyddsombud i Sverige (Arbejdsmiljørepræsentant)

Må man bade i arbejdstiden

Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde, ifølge lov om arbejdsmiljø. At bade inden arbejdsdagen slutter (herunder skift til rent arbejdstøj) er en essentiel del af denne beskyttelse. Det handler ikke blot om hygiejne, men om at fjerne skadelige stoffer som støv, kemikalier og andre forureninger, som medarbejderne kan blive udsat for i løbet af deres arbejdsdag. Disse stoffer kan have alvorlige langsigtede helbredseffekter, og derfor er det afgørende, at medarbejderne har adgang til passende badefaciliteter på arbejdspladsen.

Du har krav på et tage bad i arbejdstiden, når der udføres arbejde som efter Arbejdsmiljølovens regler kræver baderum pga. arbejdsmiljømæssige grunde. Det er arbejde som,

er tilsmudsende
medfører risiko for forurening med materialer, der kan være smittefarlige
medfører fare for at komme i berøring med stoffer og materialer, som det er vigtigt at få fjernet fra huden
medfører fare for at komme i berøring med stoffer og materialer, som ikke må spredes
er fysisk anstrengende
er vådt

Eksempler på områder hvor der kræves bad, er arbejde i kloakker og med asbest, kemikalier, asfalt, brandbekæmpelse, epoxy og polyurethan, hvor der findes særlige regler.

Stærkt tilsmudsende arbejde

Ved stærkt tilsmudsende arbejde forstås arbejde, der

er meget støvende eller på anden måde stærkt tilsmudsende
medfører risiko for forurening med materialer, der kan være smittefarlige
medfører fare for at komme i berøring med stoffer og materialer, som det af hensyn til sikkerhed og sundhed er vigtigt at få fjernet fra huden eller hindre spredning af, samt
udsætter den ansatte for høje temperaturer eller er forbundet med stor fysisk anstrengelse.

Stærkt tilsmudsende arbejde kan være arbejde, hvor den ansatte udsættes for nogle påvirkninger som følge af det, der arbejdes med, hvilket fx gælder for skorstensfejere, gas- og oliefyrsmontører, vejmænd, skovarbejdere, åmænd (grødeskærerarbejde) mv.

Hvad er stærkt tilsmudsede arbejde.
Stærkt tilsmudsende arbejde kan endvidere være arbejde, hvor den ansatte udsættes for støv, sod, bakterier, svampe mv.

Derudover kan det være arbejde, hvor det produkt, der arbejdes med, medfører, at den ansatte skal være iført personlige værnemidler (dog ikke, hvis der kun er tale om handsker), fx ved arbejde med produkter, der er klassificeret som farlige eller sundhedsskadelige.

Endelig kan det være arbejde, hvor den ansatte udsættes for varmepåvirkninger, som medfører, at den ansatte skal være iført personlige værnemidler (dog ikke, hvis der kun er tale om handsker), fx ved arbejde i varme kedler.

Ansatte, der arbejder med materialer, der kan være smittefarlige, herunder smittefarligt biologisk materiale, eller med stoffer og materialer, som det af hensyn til sikkerhed og sundhed er vigtigt at undgå spredning af, kan ikke henvises til at bruge offentlige toiletter eller publikumstoiletter på grund af risikoen for, at andre ansatte, fx rengøringspersonale, kan blive udsat for den sundhedsskadelige forurening.

For stærkt tilsmudsende arbejde gælder en række særlige krav vedrørende faciliteterne, jf. nedenfor under de enkelte faciliteter.

Når du arbejder med spildevand f.eks. kloak, VVS, brandmand m.fl.

Det er vigtigt, at du og dine kolleger udviser god hygiejne under og efter arbejde med spildevand, så I ikke udsætter jer selv og andre for forureninger.
Kommer du i berøring med spildevand, skal du sørge for at vaske dig snarest for at mindske smittefaren.
Videre kan mikroorganismer som Campylobacter, Cryptosporidium og Giardia findes i kloakvandet. Symptomer på øvre luftvejsinfektioner, influenzalignende symptomer og gastroenteritissymptomer kan ses efter kontakt med forurenet indtrængende vand og slam.
Ved arbejde med kloakker og arbejde i forbindelse med skybrud, hvor vand fra kloakker er steget op i kældre, er der risiko for Weils syge.
Hvis dit arbejde består i arbejde med spildevand eller kloakslam, skal du også vaccineres mod stivkrampe, Hepatitis A og polio.

Hvis du arbejder som skorstensfejer
En ny, stor svensk undersøgelse fra Linköping Universitet, (2023) slog fast, at sod er kræftfremkaldende, men at mange andre faktorer også gør, at skorstensfejere lever livet farlig. Ved traditionel, sort fejning kommer skorstensfejeren i kontakt med polycykliske aromatiske karbonhybrider, også kaldet PAH, via soden. Skorstensfejere udsættes også for forskellige metaller og halvmetaller som for eksempel nikkel, bly, kadmium og arsen i forbindelse med arbejdet. Forbrændingsgasser som kulilte, forskellige svovlforbindelser og nitrogenoxid vil man også typisk komme i kontakt med som skorstensfejer.
Den svenske undersøgelse når frem til, at skorstensfejere har større risiko for forskellige typer kræft, og at mange af dem kan sættes i forbindelse med PAH’en, man finder i soden. Lunge- og lungevævskræft er meget almindelige netop på grund af PAH i soden, men også arsen, krom og asbest sættes typisk i forbindelse med netop de kræftformer. Kræft i mundhulen får man også af PAH og det støv, man har indåndet og slugt gennem årene på arbejdet.

Bygningshåndværkere
Støv og skidt dræber mere end 500 håndværkere om året. Byggestøv er et af de områder, som er særligt skadeligt for håndværkernes helbred. Det kan medføre alvorlige sygdomme som hudkræft, lungesygdomme som KOL, astma, asbestlunger, samt akne, dermatitis, bindevævssygdomme og gigtlidelser. Trods den store helbredsfare kender hele 63 % af de danske håndværkere ikke til de støvbegrænsninger, der findes på deres arbejdspladser, hvilket øger risikoen for disse skader markant..

Arbejdstøj
Når du møder på arbejde, skal du lægge dit private tøj i rent område, gå ind i beskidt område og tage arbejdstøj på.

De to områder skal være klart adskilte. Der skal være en klar og tydelig opdeling mellem rent og urent område.
Hvis arbejdstøjet bliver meget beskidt eller gennemblødt, skal du skifte til et rent sæt arbejdstøj. Ved fyraften skal arbejdstøj tages af i beskidt område og evt. placeres i tørrerum eller lægges til vask, hvorefter du skal tage brusebad og efterfølgende tage privat tøj på i det rene område.
Der skal være adgang til baderummet direkte fra omklædningsrummet.
Badning skal kunne ske ugenert for hvert køn for sig. Det betyder, at der normalt skal indrettes bad for hvert køn for sig, eller at kvinder og mænd benytter samme aflåselige baderum hver for sig.
Em fra badet må ikke kunne trænge ind i omklædningsrummet.
Bad og omklædning foregår i arbejdstiden. Beskidt arbejdstøj må ikke tages med hjem for ikke at udsætte din familie og andre for smitte.

Der er ligeledes krav om sauna i arbejdstiden for udvalgte jobfunktioner
Medfører arbejdet ildelugt, der ikke kan fjernes fra huden ved brusebad, kan Arbejdstilsynet påbyde, at der indrettes sauna. Arbejdstilsynet har fx krævet dette ved arbejde med bl.a. industrifisk og brandfolk (Brandrøg) er kræftfremkaldende.

Læs gerne her en kendelse (Voldgiftsag 2022-14).
Spørgsmålet er, om omklædning skal foregå i den normale arbejdstid eller kan foregå uden for den normale arbejdstid,

Relaterede sider: