Må man godt gå til lægen i arbejdstiden

Spørgsmål
Må man godt gå til lægen i arbejdstiden. 

Svar:
Ifølge funktionærlovens § 5 (jævnfør dom fra Østre Landsret den 31. oktober 2016) har alle funktionærer ret til løn under sygdom. Dette gælder normalt akut opstået fravær men giver også ret til at gå til læge eller tandlæge med løn ved disse akutte opståede sygdomme.

Hvis du ikke er funktionær, afhænger retten til løn af din kontrakt, af generelle aftaler eller af praksis/kutyme på din arbejdsplads.

Selvom du ikke er funktionær ifølge funktionærloven, kan du godt have funktionærstatus.

Det kan du, hvis det fremgår af en kollektiv overenskomst eller måske en individuel aftale, at du er ansat på ‘funktionærlignende vilkår’, eller at funktionærloven er gældende for dit ansættelsesforhold.
 

Der er ingen klar definition på en lægelig begrundelse

Netop ordet ‘lægelig begrundelse’ gør det temmelig vanskeligt, at lave generaliseringer for alle dine lægebesøg. 

En henvisning til en speciallæge opfylder normalt kriteriet om, at der er en lægelig begrundelse, og det vil ofte være svært at vælge et tidspunkt hos en speciallæge. Men skal du til et besøg hos din egen praktiserende læge, hvor du for eksempel gerne vil have tjekket dit dit blod eller , vil arbejdsgiver måske kunne kræve, at du får lagt et besøg uden for arbejdstiden.

“Det vil altid bero på en konkret vurdering af sygdommens karakter og behovet for hurtigt at få en tid hos lægen.

HK rejste sagen ved domstolene i 2016 
Dommen slog fast at chefen må ikke trække dig i løn eller inddrage afspadsering eller lignende, hvis du er nødt til at gå til hudlæge, ørelæge eller anden speciallæge i arbejdstiden. Østre Landsret den 31. oktober 2016. 

Efter funktionærlovens § 5 skal det betragtes som lovligt forfald, når en medarbejder på grund af sygdom er ude af stand til at udføre sit arbejde.

Dommen stiller de ansatte bedre end tidligere

Ikke blot slog dommen fast, at indkaldte hospitalsbesøg i arbejdstiden kan tælle som sygefravær. Men også tiden før og efter undersøgelsen kan tælle som lovligt fravær, hvis der her er risiko for gener og ubehag.

Østre landsret tog stilling til dette spørgsmål,

Funktionærlovens § 5, stk. 1, der har følgende ordlyd:

§ 5. Bliver funktionæren på grund af sygdom ude af stand til at udføre sit arbejde, betragtes den heraf følgende tjenesteforsømmelse som lovligt forfald for funktionæren, medmindre han under tjenesteforholdets beståen har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed, eller han ved stillingens overtagelse svigagtigt har fortiet, at han led af den pågældende sygdom.

Den konkrete sag, som Østre landsret tog stilling til, drejede sig om en kvindelig kontorassistent, der med tre måneders varsel var blevet indkaldt til en ambulant kikkertundersøgelse på hospitalet. Hun led af en kronisk tarmlidelse og var i gang med et langt udredende forløb.

Det kan betragtes som sygdom, selvom du er i stand til at gå på arbejde, hvis din sygdom gør det nødvendigt, at du er væk fra arbejdet for at blive behandlet. Det kan gælde både lægebesøg, ambulant hospitalsbehandling, behandling hos speciallæge, tandlæge eller ordineret behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor.

Østre Landsret (Dom afsagt 31. oktober 2016) har med dommen slået fast, at sygdom ikke kun skal forstås som akut opstået sygdom, men også dækker over nødvendige lægeundersøgelser og - behandlinger, som ikke kan lægges uden for almindelig arbejdstid.
 

Fraværet skal så vidt muligt placeres til mindst mulig gene for virksomheden.

Når den ansattes børn er syge
I overenskomster hvor den ansatte har retten til fravær med løn med syge børn gælder samme principper. Retten til fravær med løn skal behandles med respekt for arbejdspladsens virke og alle ikke-lægeordinerede kosmetiske behandlinger og vaccinationer i forbindelse med private ferierejser skal IKKE belaste din arbejdsplads.
 

Mere info om dommen
Personen rejste krav om løn på kr. 762,30 for den 29. oktober 2013 samt en godtgørelse på kr. 25.000, i det personen også gjorde gældende, at hun som følge af Region Sjællands modvillighed og adfærd i øvrigt havde været nødsaget til at oplyse om sin helbredsmæssige tilstand og på den måde videregivet oplysninger til sin arbejdsgiver i strid med helbredsoplysningslovens § 2, stk. 1, og personoplysningslovens § 7, stk. 1.