Mænds levetid stiger klart mest
Kilde Danmarks statestik, februar 2013
Middellevetiden udvikler sig således fortsat positivt og er nu 77,9 år for mænd og 81,9 år for kvinder.
Siden sidste år er der tale om en stigning på 0,58 år for mændene og 0,25 for kvinderne. For begge køn har stigningen i middellevetiden været stort set uafbrudt siden 1992. Stigningen har dog været størst for mændene. Forskellen mellem mænd og kvinders middellevetid er således blevet reduceret fra 5,5 år i 1992 til de nuværende 4,0 år
Både nordsjællandske mænd og kvinder bliver ældst
Både blandt mænd og kvinder findes den højeste middellevetid i Nordsjælland med 79,2 år for mændene og 82,6 for kvinderne. Det er 1,3 år højere end landsgennem-snittet for mændene og 0,7 år højere for kvinderne.
Byen København har lavest middellevetid både blandt mænd med 75,6 år og kvinder med 80,6 år. Forskellene mel-lemlandsdelene er størst for mændene. Her er der en forskel på 3,6 år mellem højeste og laveste landsdel. For kvinderne er forskellen kun 2,0 år.
28 pct. af kvinderne bliver 90 år
Hvis dødeligheden fra perioden 2011-2012 holder sig på samme niveau i al fremtid, vil 65 pct. af pigerne og 52 pct. af drengene, der fødes nu, opnå at blive 80 år. 28 pct. af pigerne vil også kunne fejre deres 90-års fødselsdag. Det samme gælder for 16 pct. af drengene. Det vil fortsat være de færreste, som vil være i live på deres 100-års fødselsdag. Kun 0,7 pct. af drengene og 2,1 pct. af pigerne kan forvente at blive 100 år med det nuværende dødelighedsmønster.