herunder også chokerende begivenheder og traumatiske hændelser
Hvis der er en særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet, skal arbejdsgiveren sørge for, at der er de nødvendige foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp, herunder bl.a. udpege personer, der kan stå for den psykiske førstehjælp. Om nødvendigt skal virksomheden indhente bistand fra særligt sagkyndige.
Fra 1. januar 2013 til 18. november 2022 har Arbejdstilsynet afgivet 304 afgørelser og påbud om psykisk førstehjælp efter besøg på arbejdspladser, som ifølge tilsynet manglede tilstrækkelige ’foranstaltninger’ for situationer, hvor ansatte udsættes for særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet.
Psykisk førstehjælp er hjælp til en person, der viser tegn på psykisk krise
Hjælpen gives indtil krisen er overstået eller til professionel hjælp er iværksat. ”Psykisk førstehjælp” kan ydes af både kolleger og ledelse og er ikke terapi eller behandling. Det er den støtte, som alle mennesker kan yde medmennesker, der er havnet i en svær livssituation eller krise.
Psykisk førstehjælp på arbejdspladsen
Kursus i "Psykisk førstehjælp" på arbejdspladsen, kan sammen med os, sammensættes frit på kryds og tværs alt efter, hvilke konkrete ønsker og behov, I har. Vi vi altid anbefale et forløb på mindst 1 dag - 1½ - 2 dage.
Den psykiske førstehjælp er ikke terapi eller behandling (psykologisk krisehjælp), men består af handlinger, der skal vise, at medarbejderen ikke er overladt til sig selv.
Kurset i psykisk førstehjælp tager som altid udgangspunkt i deltagernes oplevelser og situationer.
Der veksles mellem teoretiske oplæg, dialog og opgaver. Pointen med kurset er at udbygge og understøtte deltagernes viden.
Deltagerantal: max. 16 personer
Målgruppe
Alle med interesse for emnet. Medlemmer af AMO, Samarbejdeudvalg, HR, medarbejdere og ledere.
Kursusbevis
1 - 1½ eller 2 dage med kursusbevis for fuld deltagelse
Gyldigt som supplerende uddannelse, som medlem af AMO
Kurset gælder som supplerende undervisning af arbejdsmiljøorganisationen.
På kurset i Psykisk førstehjælp får du en grundig indføring i den teoretiske del af krisepsykologien. Ud fra forskellige modeller forklarer vi dig alt om menneskers reaktioner, når de bliver udsat for forskellige typeraf traumatisk hændelser på arbejdet.
Kurset gælder bl.a som lovpligtige supplerende arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen (AMO), samt medlemmer af Samarbejdsorganisationen.
Du lærer ikke at stille en diagnose eller udøve terapi. Kurset giver basisviden om håndtering af psykiske kriser. Vi træner dig i at give en hjælpende og støttende hånd.
Psykologisk viden og konkrete værktøjer til psykisk førstehjælp ved traumatiske hændelser og ulykker, som har til formål at øge din/jeres viden om kriser samt give konkrete værktøjer til at handle, når man står over for et menneske som har oplevet en usædvanlig situation.
Mere baggundsviden
Chokerende begivenheder kan give stressreaktioner, som kan præge medarbejderen i lang tid og på den måde nedsætte vedkommendes livskvalitet.
Stressreaktionerne kan indvirke på medarbejderens følelsesliv, tankegang, opmærksomhed/koncentration og adfærd. Samtidig kan stressreaktionerne give en række kropslige reaktioner. Reaktionerne kan variere fra medarbejder til medarbejder. De fleste vil reagere umiddelbart, både fysisk og psykisk, men nogle medarbejdere vil først reagere efter et stykke tid.
Følelsesmæssige reaktioner hos medarbejderen er typisk skyldfølelse, angst i situationer, der minder om episoden, tilbagevendende “genoplevelser” af episoden (eventuelt mareridt), nedtrykthed, magtesløshed, tilsyneladende umotiveret gråd, følelsesmæssig tilbagetrækning, irritabilitet og vredesudbrud. Tænknings- og opmærksomhedsmæssige reaktioner er typisk nedsat opmærksomhed/koncentration, svækket hukommelse, svækket afstandsbedømmelse, svækket tidsopfattelse samt fornemmelser af uvirkelighed.
Adfærdsmæssige reaktioner er typisk overdreven eller formålsløs aktivitet, passivitet, isolation, nedsat bevægelsestempo, overdreven pjattet adfærd eller sort humor. Kropslige reaktioner er typisk almen utilpashed, urolig mave, tendens til opkastning, rysten på hænder, vanskeligheder med at koordinere sine bevægelser, tendens til at svede, kuldefornemmelser, hjertebanken, svimmelhed, tendens til besvimelse, søvnproblemer og træthedsfornemmelser.
På arbejdspladsen kan medarbejderens reaktioner efter en chokerende begivenhed vise sig som svækket faglig selvtillid og forringet evne til at løse konflikter.
Medarbejderen kan også være bange for at gå ind i fremtidige arbejdssituationer, som ligner den chokerende begivenhed, han har været udsat for. Oftest vil reaktionerne aftage gradvist efter én til to uger. Nogle medarbejdere vil dog i perioder kunne “genopleve” deres reaktioner i situationer, der minder om episoden. Resultatet kan bl.a. være uvilje mod at gå på arbejde. I de fleste tilfælde aftager også disse reaktioner inden for et kortere tidsrum.
Reaktionerne kan dog også blive kroniske for medarbejderen. Der er i så fald tale om en såkaldt posttraumatisk belastningsreaktion. Tilstanden er kendetegnet ved “genoplevelser” af episoden og ved de føromtalte tanke- og følelsesmæssige symptomer. Desuden er den kroniske belastningsreaktion kendetegnet ved såkaldte psykosomatiske stresssymptomer, fx søvnforstyrrelser, hjertebanken, svimmelhed og svedeture. De forskellige reaktioner på en chokerende begivenhed kan betragtes som advarselssignaler, som ledelse og kolleger bør være opmærksomme på i deres vurdering af medarbejderens behov for hjælp og støtte.
Kontakt os
I er altid velkomne til at kontakte APROPOS kommunikation og få rådgivning om, hvilke moduler der kan passe til jeres virksomhed og behov. Vi kan også skræddersy et kursus, til jeres ønsker og behov.