Spørgsmål:
Jeg har pløjet igennem alle paragraffer og vejledninger men kan ikke finde noget om antal aftenvagter om ugen. Er det fordi der ikke er en grænse?
Svar:
Der findes ingen regler om antal af aftenvagter.
Skiftende arbejdstider kan kroppen have sværere ved at vænne sig til. Der er mere tydelig og klar lovgivning om nattevagter og døgnvagt.
For skifteholdsarbejdere gælder særlige ugentlige arbejdstider.
I henhold til reglerne for skifteholdsarbejde er den ugentlige arbejdstid 37 timer på 1. skift og 34 timer på 2. og 3. skift.
Skifteholdsarbejderens ugentlige arbejdstid er således afhængig af, hvornår på døgnet der arbejdes.
Der kan etableres overarbejde på indtil 3 timer pr. uge på alle 3 skift forudsat, at der lokalt (AMO) er enighed derom.
Husk hvileperiode og fridøgn
Vagternes længde skal tilrettelægges, så en ansat får en hvileperiode på mindst 11 timer inden for hvert døgn. Inden for hver 7 døgns periode skal man have et fridøgn i forlængelse af en daglig hvileperiode.