APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Om skærmbriller, har jeg ret til skærmbriller

Regler om skærmbriller - har jeg ret til skærmbriller


Du har ret til en passende undersøgelse af øjne og syn, inden du begynder at arbejde ved skærmterminaler (computere). Herefter har du ret til undersøgelse med jævne mellemrum, hvis du får synsproblemer, der kan skyldes computer-arbejdet. Undersøgelsen skal foretages af en optiker eller en øjenlæge. 

Du skal have udleveret specielle synskorrigerende hjælpemidler, herunder briller eller kontaktlinser, som er beregnet til dit arbejde, hvis undersøgelsen viser, at det er nødvendigt. Det gælder uanset, om du i forvejen bruger briller/kontaktlinser eller ej. 

Skærmbekendtgørelsen siger at skærmbrillerne  er arbejdsgiveren ejendom, som udgangspunkt. 
Jævnfør retstavningsordbogen betyder "som udgangspunkt følgende":

● grundlag el. baggrund hvorpå noget bygger el. opbygges; det punkt hvorfra noget tager sin begyndelse


Om skærmbriller 
Skærmarbejde stiller andre krav til synet end almindeligt læsearbejde. F.eks. blinker man mindre, når man læser på en skærm end når man læser på papir, læseafstanden er en anden og synsretningen er lige ud i stedet for skråt nedad. Læsebriller eller briller med læsefelt kan normalt ikke bruges ved skærmarbejde: Læsefeltet sidder for lavt, og det betyder, at du kommer til at sidde i en meget belastende arbejdsstilling med nakken bøjet bagover.
 

Arbejdsgiveren skal betale briller
Arbejdstilsynets skærmbekendtgørelse slår fast, at den ansatte har ret til en synsprøve betalt af arbejdsgiveren, og at arbejdsgiveren skal betale for særlige briller eller kontaktlinser til brug ved skærmarbejdet, hvis undersøgelsen viser, at det er nødvendigt.
 

Bemærk: Du har kun ret til at få dækket udgifterne efter forudgående aftale med arbejdsgiveren, og brillerne bliver arbejdsgiverens ejendom.

Arbejdstilsynet har i flere sager understreget, at det alene er optikeren eller øjenlægen der afgør, hvilken brille der er nødvendig til arbejdspladsen - og at der ikke kan sættes nogen overgrænse for, hvad de må koste.


Brilletyper
Der findes forskellige typer skærmbriller:


Med én-styrkeglas. Med én-styrkeglas er styrken i glassene udregnet efter, at du kun skal kunne se på skærmen. Dette betyder, at du skal sidde på samme måde hele tiden, når du ser på skærmen for at kunne se ordenligt. Før optikeren kan lave skærmbriller med én styrke, skal der laves en nøjagtig opmåling af arbejdspladsen - hvor og hvordan sidder du, når du ser på skærmen. Erfaringen viser, at denne type briller ofte kommer til at ligge i skuffen, fordi de færreste kun ser på skærmen i løbet af en arbejdsdag.


Med 2 styrker. Med disse briller kan man se skarp på skærmen og til skrivebordskanten (op til 1,5 m.). Denne type briller giver dig flere bevægelsesmuligheder end én-styrkeglassene - du kan både se på skærmen og læse i dine papirer. Men du kan ikke se f.eks. hvem der kommer ind ad døren eller færdes i lokalet. Også disse briller kræver en nøjagtig opmåling for at optikeren kan lave brillerne - hvor langt sidder du fra skærmen, hvor højt er dit skrivebord m.m.

 
Med flere styrker. Med disse briller kan du se skarpt på skærmen, på dit skrivebord og ca. 3.5 m ud i lokalet. Det vil sige, at du også kan se f.eks. når der kommer kunder. Du kan også beholde disse briller på, når du går til printeren efter print. Du kan dog ikke bruge disse til at færdes udenfor eller køre bil. Disse briller kræver mindre nøjagtig opmåling end de øvrige typer.

 

Prisen
Briller med én-styrke-glas er billigere end de øvrige typer, men disse penge er ikke nødvendigvis sparet, hvis brillerne ikke bliver brugt.

 




Relaterede sider:

Tilmelding til nyhedsbrev