Spørgsmål:
Det dejer sig omkring skift af sengelinned af beboernes egne senge. Jeg kan intet finde omkring at dette ikke er OK, men har flere personaler der fra deres arbejdsgang på tidligere arbejdspladser, mener at de ikke må skifte sengelinned hos en beboer, hvis ikke de har plejeseng, som kan indstilles i højde og er tilgængelig fra begge sider.
Svar:
Svaret er ret præcist – du finder de præcise mål nederst i denne tekst.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. Dette gælder også, når der udføres arbejde i en borgers hjem. Herudover kan forholdene i borgerens hjem ændre sig, eller borgerens helbred eller adfærd kan ændre sig, hvorved der kan opstå situationer, hvor de ydelser, borgeren er visiteret til, ikke længere kan udføres på en sikker måde. Dermed skal der foretages en ny risikovurdering.
I Bekendtgørelsen om Arbejdets udførelse 559, 17. juni 2004 står der følgende:
Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1. Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse. Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.
Når der anvendes plejeseng ved behov for sengepleje stilles følgende krav:
Ved behov for sengepleje vil der typisk være brug for, at plejepersonalet kan komme til at arbejde fra begge sider af sengen.
Pladskrav på den side af sengen, hvor borgeren kommer ud af sengen:
Når følgende hjælpemidler anvendes, er pladskravet minimum