Arbejdsmiljølovens regler om APV
APV’en er ikke bare en forpligtelse, som virksomheden har i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. APV’en er et værktøj, som virksomheden kan bruge til at sætte sit arbejde med arbejdsmiljøet i system, og som kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Der er fordele for virksomhederne i at have et godt arbejdsmiljø. Det kan nemlig medføre:
-
Færre omkostninger som følge af ulykker og erhvervsbetingede lidelser
- Mindre sygefravær
- Mindre udskiftning blandt medarbejderne
- Øget arbejdsglæde, motivation og produktivitet.
Den gamle APV-metode er nu efter mere end 24 år gået på pension,
den er erstattet af en ny og langt mere tidssvarende lovgivning. Bekendtgørelse nr. 65 om systematisk arbejdsmiljøarbejde den består af flere gamle bekendtgørelser, som nu er skrevet sammen, og hvor der er sket enkelte ændringer og præciseringer af eksisterende elementer.
En kort opsummere de nye faser i APV-processen:
- Risikovurdering: I stedet for blot at kortlægge arbejdsmiljøproblemer skal I nu udføre en grundig risikovurdering. Dette indebærer at identificere risici, vurdere deres alvor og prioritere dem. Den væsentligste ændring ses her i det første punkt, hvor risikovurderinger nu indgår som et krav i APV-processen.
- Sygefravær: APV’en skal nu inddrage virksomhedens sygefravær. Dette hjælper med at vurdere, om arbejdsmiljøforholdene kan påvirke sygefraværet.
- Skriftlig handlingsplan: Ud over at kortlægge problemer skal I udarbejde en skriftlig handlingsplan for at løse de arbejdsmiljøproblemer, der ikke kan løses umiddelbart. Det kræves, at man foretager en vurdering af risici for alle problemstillinger, der kortlægges i APV’en. Hidtil har man skullet prioritere sine problemstillinger, men nu skal man lave en risikovurdering af sine problemstillinger for at kunne prioritere de alvorligste arbejdsmiljøproblematikker først.
- Opfølgning og evaluering: Efter implementering af løsninger skal I følge op på, om de er effektive, og om de løser de identificerede problemer.
APV arbejdet skal nu være mere proaktiv, og problemerne løses når de konstateres.
Arbejdsgiveren har ansvaret
En APV (Arbejdspladsvurdering) er en proces, der systematiserer arbejdsmiljøarbejdet og sikrer, at potentielle arbejdsmiljøproblemer bliver identificeret, risikovurderet og løst, samtidig med at de forebygges. Med de justerede regler i den nye bekendtgørelse bliver APV'en et mere aktivt og proaktivt redskab i arbejdsmiljøarbejdet. Nu er det ikke kun en metode til at afdække problemer, men også til straks at handle og løse dem, når de opstår.
APV'en kan betragtes som "arbejdsmiljøets schweizerkniv" – et alsidigt værktøj, der både forebygger problemer og fungerer som et middel til risikovurdering og udarbejdelse af handlingsplaner.
I risikovurderingen anvendes en farvekodning, hvor risici identificeres i tre kategorier: grøn, gul og rød. Risici markeret med gul og rød kræver øjeblikkelig handling og løsninger.
Dette betyder, at arbejdsmiljøorganisationen ikke blot skal reagere på allerede eksisterende problemer, men aktivt arbejde for at identificere og løse dem, før de udvikler sig til alvorlige udfordringer.
Det er fortsat arbejdsgiveren, der skal sørge for, at der gennemføres en APV af arbejdsmiljøet. Arbejdsgiveren skal samtidig sørge for, at AMO deltager i hele processen. I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes AMO, skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte på tilsvarende måde deltager.
Ifølge arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren ansvaret for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, hvor medarbejderen udfører arbejde for arbejdsgiveren. Arbejdsmiljøloven gælder også for den del af din arbejdstid, der foregår på landevejen eller hos kunderne ude i byen.
- Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en Arbejdspladsvurdering (APV). APV’en skal regelmæssigt justeres for at afspejle ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet, og der skal udarbejdes en helt ny APV mindst hvert tredje år.
-
Sikkerhedsorganisationen eller arbejdsmiljøorganisationen samt medarbejderne skal aktivt inddrages i hele APV-processen for at sikre en helhedsorienteret tilgang.
-
APV’en skal dække alle aspekter af arbejdsmiljøet i virksomheden og være skriftlig, helst elektronisk, for nem adgang og opfølgning.
-
Den nye bekendtgørelse kræver, at APV’en indeholder en risikovurdering med tilhørende handleplaner og klare tidsfrister for løsning af identificerede problemer.
-
Risikovurderingen kan kategorisere risici i grøn, gul og rød, hvor handling er påkrævet for de gul- og rødkodede risici for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
-
Arbejdsgiveren har fortsat ansvaret for, at APV’en gennemføres og opdateres, men det forventes nu, at APV-arbejdet er mere proaktivt. Dette betyder, at problemer skal løses, så snart de konstateres, for at forebygge yderligere risici og sikre løbende forbedringer af arbejdsmiljøet.
Hvad er en risikovurdering i den klassiske form.
En klassisk risikovurdering er en systematisk proces, hvor arbejdspladsens risici identificeres, vurderes og prioriteres for at forhindre arbejdsrelaterede skader, tæt-og-nærved-ulykker, ulykker og sygdomme.
Her er en oversigt over de klassiske trin i en risikovurdering:
- Systematisk gennemgang af arbejdspladsen for at identificere potentielle farer og risici.
- Involvering af medarbejdere i processen for at sikre en omfattende identifikation af alle mulige risici.
- Analysering af de identificerede risici for at vurdere sandsynligheden for, at en skade opstår, og alvorligheden af den potentielle skade.
- Risici kategoriseres ofte i niveauer, som kan være grøn (lav risiko), gul (moderat risiko) og rød (høj risiko).
- Prioritering af de vurderede risici baseret på deres alvorlighed og sandsynlighed. Risici med høj alvorlighed og høj sandsynlighed prioriteres højere og kræver øjeblikkelig handling.
- Udvikling af konkrete handlingsplaner for at eliminere eller reducere risici. Handlingsplanerne skal indeholde specifikke foranstaltninger, ansvarlige personer og tidsfrister for gennemførelsen.
- Gennemførelse af de planlagte foranstaltninger for at reducere eller eliminere de identificerede risici.
- Sørg for, at alle medarbejdere er opmærksomme på og følger de implementerede foranstaltninger.
- Regelmæssig kontrol og evaluering af effektiviteten af de gennemførte foranstaltninger.
- Justering af handlingsplaner og foranstaltninger efter behov for at sikre løbende forbedringer af arbejdsmiljøet.
En klassisk risikovurdering er et vigtigt redskab til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø ved at identificere og håndtere potentielle farer proaktivt.
Relaterede sider:
Apropos Kommunikation ApS
