APV’en er ikke bare en forpligtelse, som virksomheden har i forhold til arbejdsmiljølovgivningen. APV’en er et værktøj, som virksomheden kan bruge til at sætte sit arbejde med arbejdsmiljøet i system, og som kan bidrage til et godt arbejdsmiljø.
Der er fordele for virksomhederne i at have et godt arbejdsmiljø. Det kan nemlig medføre:
Færre omkostninger som følge af ulykker og erhvervsbetingede lidelser
Den gamle APV-metode er nu efter mere end 24 år gået på pension,
den er erstattet af en ny og langt mere tidssvarende lovgivning. Bekendtgørelse nr. 65 om systematisk arbejdsmiljøarbejde den består af flere gamle bekendtgørelser, som nu er skrevet sammen, og hvor der er sket enkelte ændringer og præciseringer af eksisterende elementer.
En kort opsummere de nye faser i APV-processen:
APV arbejdet skal nu være mere proaktiv, og problemerne løses når de konstateres.
Arbejdsgiveren har ansvaret
En APV (Arbejdspladsvurdering) er en proces, der systematiserer arbejdsmiljøarbejdet og sikrer, at potentielle arbejdsmiljøproblemer bliver identificeret, risikovurderet og løst, samtidig med at de forebygges. Med de justerede regler i den nye bekendtgørelse bliver APV'en et mere aktivt og proaktivt redskab i arbejdsmiljøarbejdet. Nu er det ikke kun en metode til at afdække problemer, men også til straks at handle og løse dem, når de opstår.
APV'en kan betragtes som "arbejdsmiljøets schweizerkniv" – et alsidigt værktøj, der både forebygger problemer og fungerer som et middel til risikovurdering og udarbejdelse af handlingsplaner.
I risikovurderingen anvendes en farvekodning, hvor risici identificeres i tre kategorier: grøn, gul og rød. Risici markeret med gul og rød kræver øjeblikkelig handling og løsninger.
Dette betyder, at arbejdsmiljøorganisationen ikke blot skal reagere på allerede eksisterende problemer, men aktivt arbejde for at identificere og løse dem, før de udvikler sig til alvorlige udfordringer.
Det er fortsat arbejdsgiveren, der skal sørge for, at der gennemføres en APV af arbejdsmiljøet. Arbejdsgiveren skal samtidig sørge for, at AMO deltager i hele processen. I virksomheder, hvor der ikke skal oprettes AMO, skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte på tilsvarende måde deltager.
Ifølge arbejdsmiljøloven har arbejdsgiveren ansvaret for, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, hvor medarbejderen udfører arbejde for arbejdsgiveren. Arbejdsmiljøloven gælder også for den del af din arbejdstid, der foregår på landevejen eller hos kunderne ude i byen.
Sikkerhedsorganisationen eller arbejdsmiljøorganisationen samt medarbejderne skal aktivt inddrages i hele APV-processen for at sikre en helhedsorienteret tilgang.
APV’en skal dække alle aspekter af arbejdsmiljøet i virksomheden og være skriftlig, helst elektronisk, for nem adgang og opfølgning.
Den nye bekendtgørelse kræver, at APV’en indeholder en risikovurdering med tilhørende handleplaner og klare tidsfrister for løsning af identificerede problemer.
Risikovurderingen kan kategorisere risici i grøn, gul og rød, hvor handling er påkrævet for de gul- og rødkodede risici for at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø.
Arbejdsgiveren har fortsat ansvaret for, at APV’en gennemføres og opdateres, men det forventes nu, at APV-arbejdet er mere proaktivt. Dette betyder, at problemer skal løses, så snart de konstateres, for at forebygge yderligere risici og sikre løbende forbedringer af arbejdsmiljøet.
Hvad er en risikovurdering i den klassiske form.
En klassisk risikovurdering er en systematisk proces, hvor arbejdspladsens risici identificeres, vurderes og prioriteres for at forhindre arbejdsrelaterede skader, tæt-og-nærved-ulykker, ulykker og sygdomme.
Her er en oversigt over de klassiske trin i en risikovurdering:
En klassisk risikovurdering er et vigtigt redskab til at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø ved at identificere og håndtere potentielle farer proaktivt.