APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Sådan kobler du af

Sådan kobler du af

Otte gode råd om at slappe af i en stresset hverdag.

1. Få dig en hobby
Det behøver ikke være sportligt, men fysisk aktivitet har den fordel ikke kun give afkobling. Det sætter dig også bedre i stand til at præstere noget på arbejde, især hvis det er konkurrencesport.
 
2. Få massage
Kroppen og sjælen slapper helt af, når de stive muskler løsnes og blodcirkulationen sættes i gang. Helt ideelt er det, hvis din partner kan give massagen.
 
3. Sov noget mere
Mange travle folk skærer ned på antallet af søvntimer. Det er en dårlig ide, for søvn er helt nødvendigt for at du er på toppen både kropsligt og mentalt. Hjælper også på jetlag, hvis du rejser meget.
 
4. Smil - du er på
Se humoristisk på tingene. Giv en sjov bemærkning i ny og næ. Det gør tilværelsen lettere både for dig og dine kollegaer hvis du ikke tager alting for alvorligt.
 
5. Lev sundt
Spis sundt og få motion. Stress giver ekstra trang til alkohol og røg, men gør jo kun sagen værre.
 
6. Tal med din partner
Søg hjælp på hjemmefronten med støtte og opmuntring, når du er særlig stresset. Og husk, det er lettere at få støtte, når du også selv giver den.
 
7. Uddelegér, uddelegér, uddelegér
Det skal læres, men det er umagen værd. Det er i længden hverken hurtigere eller bedre at gøre alting selv.
 
8. Meditér
Få minutters fordybelse hver morgen giver den perfekte start på dagen.



Tilmelding til nyhedsbrev