APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Sikkerhedslederens opgaver

Sikkerhedslederens opgaver

 
Det kan være en vanskelig opgave at være sikkerhedsleder. På den ene side skal sikkerhedslederen være medvirkende til at sikkerhedsorganisationen fungere optimalt, og at arbejdsmiljøudvalget/ sikkerhedsudvalgets beslutninger bliver ført ud i livet.
 
Og på den anden side er det entydigt, at det er den daglige driftsorganisation og dens ledere, der har ansvaret for arbejdsmiljøet.
 
Sikkerhedslederen har juridisk set et tilsvarende ansvar som andre ledere og ansatte i virksomheden.
 
For at sikkerhedslederens arbejde kan lykkes, er følgende punkter vigtige
  • En jobbeskrivelse for sikkerhedslederens arbejde
  • Virksomheden bør have en arbejdsmiljøpolitik
  • Sikkerhedslederen bør have sit eget budget
Sikkerhedslederens opgaver:
  • Rådgivning:
    - Vejledning og rådgivning af driftsorganisationens ledere og medarbejdere i sikkerheds- og sundhedsspørgsmål
    - Inddrage sikkerhedsudvalget i løsningen af problemer, der opstår mellem møderne
     
  • Information og opsøgende arbejde
    - Sikre informationen til driftsorganisationens ledere og medarbejdere, samt til sikkerhedsorganisationen
    - inspirere til og deltage i kampagne
     
  • Koordinering
    - Have overblik over den daglige status i arbejdsmiljøarbejdet
    - have viden om planlagt og kommende arbejde i forbindelse med sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden
     
  • Projekt og proceskoordinator
    - Tage initiativ til at iværksætte projekter til fremme af et godt arbejdsmiljø, deltage i projekterne samt følge dem op i praksis
    - sikre, at der løbende er en proces, der sikrer, at virksomhedens ledelse og medarbejdere arbejder med forbedring af arbejdsmiljøet. Det kan f.eks. være den løbende etablering og vedligeholdelse af arbejdspladsvurderingerne (APV)
     
  • Administration
    - Ansvar for sikkerhedsorganisationens administration
     
  • Uddannelse
    - Sikre, at der løbende er ajourførte uddannelser for sikkerhedsorganisationens medlemmer, nye medarbejdere og medarbejdere, der skifter arbejdsopgaver i virksomheden
    - tage initiativ til uddannelse af ledere og medarbejdere
     
  • Kontrol
    - Overvåge, at det bliver kontrolleret, at arbejdet bliver udført efter de gældende regler
     
  • Anmeldelse af arbejdsulykker
    - Sikre korrekt anmeldelse af arbejdsulykker
    - sikre efterbehandling af arbejdsulykker
    - foranstalte registrering og undersøgelse af tilløb til ulykker (tæt på-og nær  ved ulykker).



Tilmelding til nyhedsbrev