APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Straf for at overtræde arbejdsmiljøloven

Straf for at overtræde arbejdsmiljøloven

Her kan du få et overblik over Arbejdstilsynets praksis for at rejse straffesager for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

 

Hvornår kan man straffes for at overtræde arbejdsmiljøloven?

Når Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, afgiver de normalt en reaktion i form af et forbud eller et påbud, der pålægger virksomheden at bringe forholdene i orden straks eller inden for en frist. 

I særlige tilfælde overvejer arbejdstilsynet, om der også skal rejses en straffesag på grund af den konstaterede overtrædelse. 

Arbejdstilsynet kan rejse straffesag i to typer af situationer.
Arbejdstilsynet kan:

  • Rejse en straffesag uden, at der er afgivet et forudgående påbud.
  • Rejse en straffesag, hvis de konstaterer, at arbejdsgiveren ikke har efterkommet et tidligere afgivet påbud om at bringe et eller flere forhold i overensstemmelse med lovgivningen.

Straffesag uden forudgående påbud

Arbejdstilsynet kan rejse en straffesag uden forudgående påbud, hvis de konstaterer en overtrædelse af klare og for branchen velkendte regler eller praksis, og der er en dokumenteret risiko for arbejdsulykker eller sundhedsskadelig påvirkning. 

Arbejdstilsynet kan rejse en straffesag uden forudgående påbud, selv om der i det konkrete tilfælde ikke er sket en ulykke eller anden skade. Det er tilstrækkeligt, at der har været risiko for det. 

Straffesagen kan rejses uanset, om virksomheden efterfølgende har løst arbejdsmiljøproblemet. 

Listen nedenfor indeholder en række eksempler på overtrædelser, der kan begrunde en straffesag uden forudgående påbud. Det er typisk overtrædelser, hvor der er stor risiko for ulykker eller sundhedsskadelig påvirkning. 

Typiske områder for straffesager uden forudgående påbud er:

  • Fare for nedstyrtning.
  • Fare for gennemstyrtning.
  • Fare for sammenstyrtning ved jordarbejde.
  • Fare for ætsning, brand, kvælning, forgiftning og eksplosion.
  • Manglende afstivning ved opstilling af betonelementer.
  • Arbejde med farlige stoffer og materialer uden sikkerhedsforanstaltninger.
  • Arbejde ved farlige tekniske hjælpemidler, hvor der ikke er truffet foranstaltninger til at hindre fare for klemning, berøring med de bevægelige maskindele eller andre farlige situationer.
  • Indgreb i det tekniske hjælpemiddel, så sikkerhedsfunktionerne er sat ud af funktion.
  • Uforsvarlig stabling/læsning med risiko for sammenskridning.
  • Uforsvarligt personløft.
  • Manuelt løft af tunge byrder med risiko for personskade.
  • Uforsvarlig ophængning til hejsning med risiko for tab af materiel og udstyr.
  • Unges ulovlige arbejde, bl.a. ulovligt alenearbejde og ulovligt børnearbejde.
  • Alvorlige overtrædelser af reglerne om psykisk arbejdsmiljø.
  • Overtrædelse af reglerne om certifikater til kran eller gaffeltruck.
  • Overtrædelse af reglerne om brug af hjelm.

Listen er ikke udtømmende. Der kan derfor være overtrædelser, der ikke er nævnt på listen, som kan begrunde en straffesag uden forudgående påbud. 
 

Manglende efterkommelse af påbud

Arbejdstilsynet kan rejse en straffesag mod arbejdsgiveren, hvis de konstaterer, at virksomheden ikke har efterkommet et påbud om at løse et arbejdsmiljøproblem. Arbejdsgiveren kan idømmes en bøde for ikke at have efterkommet Arbejdstilsynets påbud. 

Arbejdstilsynet kan også bede anklagemyndigheden om at indbringe sagen for retten med henblik på, at retten pålægger arbejdsgiveren tvangsbøder. Tvangsbøder er bøder, der forfalder fx hver uge eller hver måned, indtil arbejdsgiveren har løst arbejdsmiljøproblemet.

 

Hvem kan straffes?

Arbejdsmiljøloven giver mulighed for at straffe flere forskellige aktører for at overtræde loven. De, der kan straffes, kan overordnet inddeles i arbejdsgivere og enkeltpersoner:

  • Arbejdsgivere: Flertallet af straffesagerne rejses mod arbejdsgivere. De kan enten være en såkaldt juridisk person – fx selskaber, foreninger og kommuner – eller indehavere af personligt ejede virksomheder.
  • Enkeltpersoner: Ansatte, arbejdsledere og virksomhedsledere.

Arbejdstilsynet kan også rejse straffesager mod andre aktører, fx bygherrer, projekterende, leverandører og installatører. 




Tilmelding til nyhedsbrev