APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
En god arbejdspladsvurdering kræver styring hele vejen
En god arbejdspladsvurdering kræver styring hele veje
Arbejdspladsvurdering (APV) er et lovbestemt redskab, der skal være med til at sikre et godt arbejdsmiljø gennem et regelmæssigt "serviceeftersyn" af arbejdspladsen. Mange arbejdspladser får dog ikke fuldt udbytte af APV'en, fordi der ikke er den nødvendige prioritering og styring
De fleste virksomheder har en positiv indstilling over for APV, men nogle, især mindre virksomheder, opfatter APV som en sur pligt.
APV er et godt redskab til at indføre systematik i arbejdet med arbejdsmiljø - og til at holde fast i indsatsen. APV løser ikke noget i sig selv, men for virksomhederne er det en strukturerende ramme til at få styr på arbejdsmiljøet.
Når mange virksomheder ikke får fuldt udbytte af deres APV, skyldes det blandt andet, at der mangler styring og ledelse af APV-forløbet. Det er en af konklusionerne på en undersøgelse om APV og psykisk arbejdsmiljø fra Arbejdstilsynet.
Det noget overraskende resultat af undersøgelsen var, at valget af metoder ikke er afgørende for en god APV. Det vigtigste er, at ledelsen bakker op og sørger for, at indsatsen fastholder fokus helt til de afsluttende faser, hvor mange APV'er strander.