Forebyggelse er bedre end helbredelse
Flere undersøgelser har påvist danskernes dårlige sundhedstilstand, når man sammenligner med andre lande. Selvom der har været en positiv udvikling af middellevetiden i de senere år, er stigningstaksten imidlertid ikke så stor som i andre lande, vi normalt sammenligner os med.
Fra 1980’erne og frem har det stået klart, at en række sygdomme ikke kan undgås ved behandling alene.
70% af alle førtidige dødsfald er tobaksrelaterede, 12% drikker mere end anbefalet, 16% af den voksne befolkning er ikke fysisk aktive i deres fritid og 30% har stillesiddende arbejde. For disse sundhedsproblemer findes der kun én ”behandling”, nemlig forebyggelse og sundhedsfremme. Arbejdspladsen spiller her en meget vigtig rolle.