APROPOS kommunikation ApS er godkendt og certificeret af Arbejdstilsynet og Danmarks Akkrediteringsinstitution som udbyder af den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
Arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) vælges af medarbejderne og har til opgave at sætte fokus på sikkerhed og sundhed i virksomheden. Det betyder ikke, at arbejdsmiljørepræsentanten skal lave alt det praktiske arbejde, men han eller hun skal medvirke til at sikre et godt arbejdsmiljø og have fokus på tilløb til arbejdsmiljøproblemer, så de kan forebygges.
Grundloven giver dig ytringsfrihed
Den danske grundlov beskytter din ret til at sige din mening. Ytringsfrihed er en såkaldt frihedsrettighed ligesom foreningsfrihed og religionsfrihed. Retten, til at vi kan sige vores mening frit, er vigtig i et demokrati, hvor åbenhed og debat er en afgørende faktor.
Diskretion er en selvfølge i jobbet som arbejdsmiljørepræsentant.
Med pligten menes, at man ikke må give oplysninger videre, som en kollega i al fortrolighed har fortalt arbejdsmiljørepræsentanten med mindre kollegaen selv samtykker.
Tavshedspligt fra møder
Som udgangspunkt kan du frit referere, hvad der er blevet talt om i arbejdsmiljøudvalg for der vil som regel ikke være noget, der er omfattet af tavshedspligten. Du kan dog blive pålagt, at nogle informationer skal holdes ”tæt” i en periode, hvis der er en god grund til det. F.eks. fordi det kan skabe unødig uro på arbejdspladsen at fortælle om kommende spareplaner på et tidligt tidspunkt i processen.
Tavshedspligt
Der gælder de samme regler vedrørende tavshedspligt som for andre ansatte. Det betyder, at man har tavshedspligt i henhold til markedsføringslovens §10, hvori står, at man ikke må videregive oplysninger om forretningshemmeligheder. Arbejdsmiljørepræsentanten skal inddrages i planlægningen af større ændringer fx i arbejdets organisering. Det betyder, at arbejdsmiljørepræsentanten lettere kan komme i besiddelse af oplysninger, der er underlagt markeds-føringslovens §10 stk. 2.
Stk. 2. ”Har den pågældende fået kendskab til - eller fået rådighed over - virksomhedens erhvervshemmeligheder på retmæssig måde, må den pågældende ikke ubeføjet viderebringe eller benytte sådanne hemmeligheder. Forbudet vedvarer i 3 år efter tjenesteforholdets eller hvervets ophør.”