Til dig der oplever/har oplevet chikane eller anden krænkende adfærd

Krænkende adfærd fra eksterne fx borgere, kunder, pårørende og samarbejdspartnere kan komme til udtryk på mange forskellige måder, fx i form af chikane, ydmygelser, nedværdigende behandling, sårende bemærkninger, latterliggørelse, krænkelser af seksuel karakter, ubehagelige drillerier og trusler.
 

Den krænkende adfærd kan forekomme både i og uden for arbejdstiden og digitalt, fx på telefon, mail eller sociale medier. Krænkende adfærd kan både være enkeltstående hændelser og gentagne episoder, samt være både bevidste og ubevidste handlinger. Det kan være svært at skelne mellem bevidste og ubevidste handlinger, men uanset hvad, kan adfærden være en belastning.

Stol på, hvad du selv oplever

Sager om krænkende adfærd kommer ikke altid frem i lyset og bliver ikke håndteret og forebygget som et arbejdsmiljøproblem på virksomheden. 

Der kan være mange årsager til, at man som medarbejder vælger at holde sine oplevelser for sig selv. Det kan fx være fordi du:

• er i tvivl om det du har oplevet, er krænkende adfærd
• bebrejder dig selv
• har skyldfølelse
• er bange for, at kollegaerne vil stemple borgeren eller kunden negativt, eller at de ikke tager dine oplevelser alvorligt.

Det kan være meget forskelligt, hvad man oplever som krænkende adfærd, da alle har forskellige grænser. Det er derfor vigtigt, at du stoler, på hvad du selv oplever. Selvom det kan være svært, så er det vigtigt at sige fra og tale med nogen om det.
 

Det kan du gøre

• Tag din egen oplevelse af situationen alvorligt
• Hold fast i, at du ikke selv var skyld i, at den krænkende adfærd fandt sted.
• Tal med andre om dine oplevelser fx kolleger, en leder, arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant
• Sørg for, at episoden/episoderne bliver registreret på arbejdspladsen. Det kan være et vigtigt grundlag for arbejdet med forebyggelse og håndtering.
• Skriv hændelser ned og gem evt. sms, mail eller lignende for at:
• • Dokumentere hændelserne i forhold til fx ledelsen, fagforening, Arbejdstilsynet og evt. politianmeldelse, arbejdsskadesag eller retssag  
  • Skab overblik over, hvad der foregår

Bevar roen

Der kan være særlig risiko for at blive udsat for krænkende adfærd, hvis du arbejder med mennesker, fx i job, hvor du er ansat til at drage omsorg for, servicere eller hjælpe borgere og kunder. Der kan dog også være tale om krænkende adfærd fra eksterne samarbejdspartnere.

Risikoen kan bl.a. opstå:

• hvor der bliver stillet krav om en bestemt adfærd hos borgere eller kunder, som de ikke kan acceptere eller magte
• når du i dit job har en kontrolfunktion ift. borgeren eller kunden,
• når du bliver nødt til at nægte borgere eller kunder noget, de gerne vil have.

Den krænkende adfærd kan være udtryk for, at borgere og kunder oplever manglende respekt eller omsorg, føler sig presset eller ikke føler sig forstået. Krænkende adfærd kan også ske, når borgere og kunder er påvirket af alkohol, medicin eller andre stoffer.

Det kan du gøre

• Følg arbejdspladsens retningslinjer for håndtering af vold (herunder krænkende adfærd fra borgere og kunder).
• Forsøg at bevare roen, sig tydeligt fra og kommuniker på en konfliktnedtrappende måde.
• Få fat i en kollega eller leder til at hjælpe i situationen.
• Kom hinanden til undsætning, hvis det er muligt uden at bringe sig selv i fare.

Søg støtte

At være udsat for krænkende adfærd kan, afhængig af den konkrete situation, være en stor belastning og indebære en risiko for din sikkerhed og sundhed.

Det er normalt at reagere på krænkende adfærd med symptomer på mistrivsel, fx oplevelse af magtesløshed, lavt selvværd, anspændthed, angst, vrede, søvnproblemer, uro, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær, oplevelse af skyld og skam og chok.

Det er derfor vigtigt, at du søger støtte og hjælp til at håndtere situationen. Husk, at krænkende adfærd fra borgere og kunder er et alvorligt arbejdsmiljøproblem, der skal håndteres og forebygges i på arbejdspladsen.
 

Det kan du gøre

• Hold fast i, at du ikke selv var skyld i, at den krænkende adfærd fandt sted.
• Tal med andre om dine oplevelser fx kolleger, arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentant og ledelsen.
• Tag imod evt. tilbud om støtte og hjælp, som din arbejdsplads kan tilbyde.
• Søg støtte og hjælp til at håndtere situationen. Der er mange aktører, der kan hjælpe dig på forskellige måder. 

Du kan få hjælp til at håndtere og forebygge den krænkende adfærd.

• Ledelsen kan fx hjælpe dig ved at gribe aktivt ind, registrere episoden/episoderne internt og evt. politianmelde, sørge for passende hjælp og støtte, styrke indsatser for forebyggelse af krænkende adfærd fra kunder og borgere, herunder instruktion og klare retningslinjer.
• Arbejdsmiljø- eller tillidsrepræsentanten kan fx hjælpe dig med at tage sagen op over for ledelsen, understøtte med viden om krænkende adfærd, kommunikation og konflikthåndtering, og gøre opmærksom på evt. mangler i forebyggelsen.
• Kolleger kan fx støtte dig i at håndtere situationen, hjælpe med at kontakte din arbejdsmiljørepræsentant/tillidsrepræsentant/ledelse, efterlyse dialog og retningslinjer for forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd fra borgere og, kunder.
• HR/Arbejdsmiljøafdelingen kan fx hjælpe dig med, hvilke tilbud for støtte arbejdspladsen kan tilbyde.
• Fagforeningen kan fx rådgive dig i forhold til netop din situation og i forhold til at få taget problemet op på arbejdspladsen, hjælpe dig med en evt. anmeldelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet (7012 1288) og/eller politi (fx ved grov chikane).
• Arbejdstilsynets Hotline om krænkende handlinger kan vejlede om håndtering af den konkrete situation og modtage en klage over arbejdsmiljøet.

Du kan få hjælp til at håndtere fysiske og/eller psykiske symptomer på mistrivsel og helbredsproblemer

• Din egen læge kan fx vejlede dig om håndtering af evt. symptomer, vurdere om der er behov for sygemelding, vurdere om sagen skal anmeldes som en arbejdsskade eller henvise til fx psykologhjælp.
• Psykologhjælp, fx via sundhedsforsikring, fagforening, kommunen eller selvbetaling. På din arbejdsplads kan der være aftaler med eksterne, som giver dig mulighed for gratis og anonym psykologhjælp.
• Psykiatrifondens hotline (3929 3909) og Livlinjen (7020 1201) kan fx hjælpe dig med anonym og professionel rådgivning, hvis du har det psykisk svært, er i krise eller har tanker om selvmord.