Vigtige EU-domme om arbejdstidsdirektivet

Der er flere EU-afgørelser, samt bekendtgørelser, der har haft stor indflydelse på det danske arbejdsmarked. 


Her er et par eksempler: Rammedirektivet om arbejdsmiljø (89/391/EØF)
Vedtaget i 1989 i EU, dette direktiv danner grundlaget for arbejdsmiljølovgivningen i EU og fastsætter minimumskrav 
til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Direktivet om arbejdstid (2003/88/EC), vedtaget i  Folketinget i 2003, regulerer arbejdstid, hviletider og pauser for at sikre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.

• Direktivet fastsætter minimumskrav til daglige hvileperioder, pauser, ugentlig hviletid, maksimal ugentlig arbejdstid, årlig ferie og aspekter i forbindelse med natarbejde, skifteholdsarbejde og arbejdsrytme.
• Direktivet har som mål at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed ved at sikre, at arbejdstid er ordnet på en sådan måde, at arbejdstagere får tilstrækkelig tid til at hvile og genoplade sig.
• Det inkluderer bestemmelser om maksimal arbejdstid, hviletider og pauser, samt regler for arbejdsrytme og skifteholdsarbejde for at forhindre overarbejde og erhvervssygdomme.

SIMAP-dommen (C-303/98) fra 2000:
Det er en vigtig afgørelse fra EU-Domstolen, der vedrører arbejdstidsdirektivet. 
Sagen blev indbragt af Sindicato de Médicos de Asistencia Pública  (SIMAP) mod Conselleria de Sanidad y Consumo de la Generalidad Valenciana i Spanien.

• Domstolen fastslog, at tid, hvor læger var til rådighed når de var bagvagter, skulle tælles som arbejdstid
• Dette betød, at læger, der var på vagt på hospitalet, som bagvagt, skulle have ret til betaling for den tid, de var til rådighed, selvom de ikke faktisk arbejdede.

Dommen havde betydelige konsekvenser for arbejdstidsreglerne i EU, da den kræver, at arbejdstid inkluderer ikke kun den tid, hvor arbejdet faktisk uudføres, men også den tid, hvor arbejdstagere er til rådighed for at arbejde.
Dette har hjulpet med at sikre, at arbejdstagere bliver betalt for den tid, de er til rådighed og har forbedret arbejdstidsregistreringen og beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder.

Jaeger-dommen (C-151/02) fra 2003
er en vigtig afgørelse fra EU-Domstolen, der vedrører arbejdstidsdirektivet. Sagen blev indbragt af Norbert Jaeger, en læge, mod Landeshauptstadt Kiel i Tyskland. Domstolen fastslog, at tiden, hvor læger var på vagt (på udkald som bagvagt), skulle tælles som arbejdstid, selvom lægerne kunne hvile på arbejdspladsen, når deres tjenester ikke var nødvendige.

Dommen havde betydelige konsekvenser for arbejdstidsreglerne i EU, da den kræver, at arbejdstid inkluderer ikke kun den tid, hvor arbejdet faktisk udføres, men også den tid, hvor arbejdstagere er til rådighed for at arbejde. Dette har hjulpet med at sikre, at arbejdstagere bliver betalt for den tid, de er til rådighed, og har forbedret arbejdstidsregistreringen og beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder.

Dellas-dommen (C-14/04) fra 2005
er en afgørelse fra EU-Domstolen, der vedrører arbejdstidsdirektivet. Sagen blev indbragt af Abdelkader Dellas og andre mod Premier ministre og Ministre des Affaires sociales, du Travail et de la Solidaritet i Frankrig.

Domstolen fastslog, at tiden, hvor arbejdstagere var på rådighed og til stede på arbejdspladsen, skulle tælles som arbejdstid, selvom arbejdstagere kunne have perioder af inaktivitet.

Dommen havde betydelige konsekvenser for arbejdstidsreglerne i EU, da den kræver, at arbejdstid inkluderer ikke kun den tid, hvor arbejdet faktisk udføres, men også den tid, hvor arbejdstagere er til rådighed for at arbejde. Dette har hjulpet med at sikre, at arbejdstagere bliver betalt for den tid, de er til rådighed, og har forbedret arbejdstidsregistreringen og beskyttelsen af arbejdstagernes rettigheder.
 

Direktivet (EU) 2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår
blev vedtaget af EU i 2019 med det formål at forbedre arbejdstagernes rettigheder og sikkerhed ved at sikre, at de får oplysninger om deres arbejdsforhold i en klar og forudsigelig måde. Direktivet kræver, at arbejdsgivere informerer arbejdstagere om deres arbejdsforhold, herunder oplysninger om arbejdstid, løn, og andre vigtige arbejdsvilkår, både ved ansættelse og under arbejdsforholdet.
 

Direktivet har som mål at skabe mere gennemsigtighed og forudsigelighed i arbejdsforholdene, hvilket hjælper arbejdstagere med at forstå deres rettigheder og pligter. Det bidrager også til at forbedre arbejdsrelationer og sikre, at arbejdstagere er bedre informerede om deres arbejdsforhold.