Den lovpligtige og obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse (tidligere omtalt som § 9 uddannelse) på 22 timer i det meste af Danmark
Introduktion
Arbejdsmiljøuddannelsen har til formål at give deltagerne viden om de opgaver de kommer til at stå overfor, samt selvfølgelig en viden, som sætter dig i stand til løse opgaverne og navigere indenfor lovgivningen.
Derudover styrkes du i at kunne håndtere det forebyggende arbejde og at effektivisere arbejdsmiljøorganisationens arbejde. Vi fokusere på vigtigheden af samarbejdet på kryds og tværs i din organisation, så du og din virksomhed kan forebygge arbejdsmiljømæssige udfordringer. På vores arbejdsmiljøuddannelse får du en bred viden om arbejdsmiljø samt gode metoder til at varetage sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver. Uddannelsen skal medvirke til, at samarbejdet om arbejdsmiljø sker på en systematisk måde, både på det operationelle og det strategiske niveau. Uddannelsen giver dig som medlem af arbejdsmiljøorganisationen kompetencer til at medvirke til at integrere arbejdsmiljø i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift.
Uddannelsens tidsramme
Uddannelsen afholdes over 3 dage – lovpligtige 22 timer.
De to første kursusdage (modul 1) er sammenhængende dage. Den sidste kursusdag (modul 2) er placeret ca. 3-4 uger efter.
Imellem modul 1 og modul 2, vil der skulle løses en obligatorisk hjemmeopgave. Der er krav om at løse en hjemmeopgave jf. Arbejdstilsynet.
Læringsformen
Med et tvist af humor god læring, gør vi det givende og nærværende for deltagerne at gennemføre kursus. Et kursus i arbejdsmiljø skal ikke være kedeligt og tørt. Vi bringer humor og energi med i kursusforløbet. Det betyder dog ikke at det faglige niveau er lavt. Find mere end 1.400 deltagerudsagn på hjemmesiden om vores undervisning.
Indhold:
Uddannelsen er tilrettelagt med afsæt i hverdagens udfordringer og Arbejdsmiljølovens krav.
Vi har naturligvis også fokus på det psykiske arbejdsmiljø på arbejdsmiljøuddannelsen.
På APROPOS kommunikations arbejdsmiljøuddannelse fokuserer vi en halv dag af uddannelsens tre dages undervisning på det psykiske arbejdsmiljø. Vores undervisere har stor erfaring i at undervise, såvel som i det psykiske arbejdsmiljø, hvilket sikrer et højt fagligt niveau i alle facetter.
Vi arbejder bl.a. med:
• Arbejdsmiljøet set med virksomhedens og AM-lovens øjne
• Arbejdsmiljøgruppens og udvalgets opgaver
• Arbejdsmiljølovens hovedområder begreber
• Rettigheder, pligter og ansvar
• Det forebyggende arbejdsmiljøarbejde
• Arbejdsskader, arbejdsbetinget lidelse og tæt og nærved ulykker
• ½ dag med fokus på det psykiske arbejdsmiljø (på den sidste kursusdag)
• En mindre praktisk opgave hjemme på virksomheden
Kursusholdet:
Vores åbne kurser er for alle, det vil sige både det private og offentlige arbejdsmarked. Vi gør meget ud af at forventningsafstemme forløbet sammen med deltagerne. Dette af hensyn til den mest optimale læringsproces, men også for at få et godt kendskab til hinanden.
Kan arbejdsmiljøuddannelsen arrangeres som et firmakursus?
Ja, vi har mulighed for at tilbyde den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse som et firmakursus. I så fald, bedes du venligst kontakte os herom.
Kursusbevis:
Har du deltaget i alle tre dage, og har udarbejdet den obligatoriske hjemmeopgave vil du modtage et kursusbevis.
Praktiske informationer
Lokationer:
Vi har af hensyn til den bedste læring, valgt at fokusere på gode lokationer. Vi ved at gode rammer skaber de bedste læringsmuligheder. Vi tilbyder uddannelsen i stort set hele Danmark.
Kursusmaterialer
På vores forløb vil du modtage fysiske materialer samt digitale materialer du kan tage med dig hjem.
Parkeringsmuligheder
Det vil fremgå ved tilmeldingsblanketten om der er er fri parkering. Vi tilbyder på stort set alle lokationer fri parkering.
Forplejning
På arbejdsmiljøuddannelsen tilbydes du morgenforplejning, frokost og eftermiddagsforfriskninger. Der vil altid være fri kaffe og the, samt mulighed for vand, frugt mm. igennem hele kursusdagen.
Pris og økonomi:
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse på 3 dage har en fast pris. Prisen gælder alle tre kursusdage inkl. fysiske materialer + digitale materialer. Derudover er prisen inklusiv fuld forplejning - det vil sige morgenforplejning, frokost samt eftermiddagsforplejning. Du bedes være opmærksom på, at der være forskel i prisen afhængig af hvilken lokation som du vælger. Prisen oplyses i kursuskalenderen på forsiden og prisen oplyses eksklusiv moms. Prisen dækker ikke eventuel overnatning, men vi har et samarbejde med de fleste af vores lokationer, hvor du kan opnå en rabat på din overnatning, hvis du ønsker at tilkøbe dette.
Kontakt os hvis du ønsker yderlige informationer om arbejdsmiljøuddannelsen.